
Andreas Bock Bjørnsen løber stærkt i Sollentuna
Notitser: Weekenden bød på adskillige stærke danske præstationer hinsidan.
25-26. januar 2025
Sollentuna
Kristian Uldbjerg Hansen var ikke den eneste AGF’er, der løb stærkt i weekenden. Lørdag leverede Andreas Bock Bjørnsen nemlig karrierens hidtil bedste resultat, da han ved Vinthundsvintern i Sollentuna blev nr. 2 på 3000 meteren i 7:53,68. En tid, der rykker den 24-årige atlet med en baggrund i orienteringsløb op som nr. 3 på alle tiders rangliste. I samme løb kæmpede Andreas Lindgreen (Sparta) sig i mål på en 5. plads i PR 7:56,83, hvilket placerer ham som nr. 7 på førnævnte liste.
Resultatliste
Malmø
Efter weekendens traditionsrige Pallasspelen i Malmø skulle flere alle tiders-lister på samme måde revideres:
- På kvindernes 400 meter sejrede Anna Krab Scheibelein (KIF) i flotte 54,54. Dermed overgås den 26-årige sprinter indendørs nu kun af Sara Slott Petersen og Rikke Rønholt.
- I sidste uge forbedrede Vilhelm Krüger en mere end 20 år gammel klubrekord i Sparta på 60 meter hæk til 7,93. Den rekord var tæt på igen at blive forbedret, da den danske mester udendørs, Andreas Christoffersen, med 7,97 nu for første gang klemte sig under otte sekunder og ind som nr. 8 gennem tiden.
- Julius Haansbæk Mortensen (Sparta) sluttede 2024 af med ved DMU for første gang at klare 5.00 meter. I den 19-årige stangspringers første konkurrence siden dengang blev det nu til 5.15 – det højeste spring herhjemme siden 2019.
- En anden Sparta-atlet, Karla Schärfe, var ligeledes højt flyvende. I højdespring klarede syvkæmperen således 1.80 i første forsøg og blev dermed den blot 7. danske kvinde til at klare denne højde indendørs. Schärfe sejrede også på 60 meter hæk i 8,59 – bare 0.02 fra den nyligt satte PR, men stiller angiveligt ikke op til DM Mangekamp i Randers førstkommende weekend.
Resultatliste
Seneste nyheder
-
EM landevej: Danskerne kæmpede på hårde ruter
Forhåbninger var høje forud for EM i landevejsløb. Skader, sygdom og hårde ruter betød dog at resultaterne ikke blev helt som håbet, selvom der blev kæmpet bravt.
Læs mere -
Nye spydregler for drenge 16-17år
Den 1. april i år trådte nye regler i kraft for D17 spydkast. Læs mere om reglerne og hvordan de påvirker den nye sæsons konkurrencer.
Læs mere -
Husk at melde klubskifter inden d. 15.4
Husk at kontakte Dansk Atletik og melde klubskifte, hvis du som atlet har skiftet klub, eller hvis du som klub har fået nye atleter.
Læs mere -
Fem veje til flere medlemmer
Hvordan får man flere medlemmer? Ja, kigger man på tallene for 2024 spiller både de ældre, de unge og de helt små en stor rolle. Det samme gør kreativ brug af faciliteter og stærke tilbud til de mange løbere. Her er fem veje, der har ført til flere medlemmer i udvalgte klubber i 2024.
Læs mere