
Dialogmøder om fremtidens atletik, løb og gang
Som omtalt på årsmødet i november, inviterer Dansk Atletik nu til dialogmøder som del af processen omkring at konkretisere det igangværende strategiske arbejde. Der afholdes tre møder i forbindelse med stævner, hvor mange allerede vil være til stede.
På årsmødet i november blev der orienteret om, at Dansk Atletik er i gang med at indgå en ny samarbejdsaftale med DIF. En aftale for de kommende 4 år som skal indeholde indsatsområder, som vi ønsker at have fokus på. Arbejdet omtales også som ”strategiske spor”.
Næste fase i det arbejde er at konkretisere de strategiske spor med en række tiltag og aktiviteter. Det ønsker vi at gøre i dialog med DAF’s medlemsklubber. Derfor inviterer vi til en række dialogmøder rundt om i landet med god mulighed for at udveksle erfaringer og give deltagerne inspiration til ideer og tiltag.
Vi – formand Lars Werge og direktør Klaus Nørby Jakobsen - har planlagt tre møder hhv. i Ballerup, Odense og Skive. Møderne vil blive holdt i forbindelse med stævner og mesterskaber, da vi håber, at mange af jer alligevel vil være til stede for at følge jeres atleter og trænere.
Der er to centrale emner i dialogmøderne som vi glæder os til at diskutere og debattere. Det er hhv. ”stærkere atletikklubber” og ”løbsmarkedet”. Efter et kort introduktion til området vil der blive lagt op til debat og idéudveksling.
De planlagte møder finder sted:
Lørdag den 8. februar i Ballerup kl. 13:00 til 15:00.
Mødet afholdes i forbindelse med Østdanske Ungdomsmesterskaber og DM i Kapgang. Stedet er Ballerup Super Arena, Ballerup Idrætsby.
Lørdag den 22. februar kl.13:00 til 15:00.
Mødet afholdes i forbindelse med DM Senior mesterskaberne i Odense. Adressen er Odense Atletik, Stadionvej 25.
Søndag den 2. marts kl. 12:00 til 14:00.
Mødet afholdes i forbindelse med DMU-mesterskaberne i Skive. Adressen er Skive Atletik & Motionsklub, Engvej 19.
Vi håber at få lejlighed til at hilse på en masse engagerede klubbestyrelsesmedlemmer.
Er der ikke mulighed for at deltage på et af de tre planlagte møder, er der ligeledes mulighed for at kontakte os direkte på telefon eller e-mail:
Bestyrelsesformand, Lars Werge, telefon 2986 6707eller på e-mail: lawe@dansk-atletik.dk
Direktør, Klaus Nørby Jakobsen, telefon 2627 9899 eller på e-mail: knj@dansk-atletik.dk
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere