
Tilmelding åben til DM maraton
Nu kan du tilmelde dig DM Maraton senior og masters, som i år afholdes i forbindelse med HCA Marathon i Odense, den 28. september.
5000 løbere er allerede tilmeldt HCA Marathon, der i år øger antallet af startnumre med 1400 - til i alt 8400. Der er derfor lagt op til fest i gaderne i og omkring Odense centrum.
Ruten er forholdsvis flad og der er tænkt i at lave lige stræk uden for mange sving (der løbes 2 gange 21,097 km). Der er depoter ca. hver 2,5 km og for dem der ønsker det, er der også mulighed for egen forplejning (hver 5 km). Der er masser af underholdning, musik, heppekor og hotspots med portal, musik og hegn - og musik ved de fleste depoter.
De sidste 300 meter løbes på Odense Atletikstadion, hvor der altid er mange tilskuere der "hjælper" løberne det sidste stykke over målstregen.
DM afholdes for senior og masters. Når man tilmelder sig DM bliver man automatisk indplaceret i egen aldersklasse og alle masters deltager også i seniorrækken.
Læs mere på løbets hjemmeside her og gå til tilmelding her.
Vi minder også om at tilmelding til DM halvmaraton i Kolding er åben. Kolding Half løbes den 1. juni. Gå til mere information og tilmelding.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere