We are Denmark
Dansk Atletik
Nyhed fra Dansk Atletik
Én dansk seniorrekord blev der sat i perioden 2002 til 2024. Men siden er det gået stærkt. I 2024 fik vi fire danske langdistancerekorder. En af dem stod Sara Schou Kristensen for, da hun forbedrede Gitte Karlshøjs halvmaratonrekord fra 2002 (Foto: DECA Bild & Text)

Dansk løbs nye guldalder

: Lasse Lyhne

Dansk langdistanceløb er på vej ud af en årelang rekordtørke. Siden januar 2024 er der blevet sat 5 seniorrekorder og endnu flere kan være på vej.

12 dage gammel skulle 2025 blive, før vi fik den første danske løberekord. Det skete, da Jacob Simonsen i Valencia løb 10 km landevej i tiden 28 minutter og16 sekunder. Det var anden gang på et år, at den danske 10-km-rekord blev slået efter at Axel Vang ved samme løb i 2024 løb i tiden 28.21.  

Går man bare et par år tilbage var danske løberekorder en yderst sjælden foreteelse. Da Axel Vang satte sin danske 10 km-rekord i 2024, var det Klaus Hansens næsten 30 år gammel tid, han slettede, og med undtagelse af Anna Emilie-Møllers 5.000 meter rekord fra 2019, var det også den første store seniorrekord siden 2002, hvor Gitte Karlshøj slog Kersti Jakobsens halvmaratonrekord fra 1986.
Men siden da er det gået stærkt. Netop kvindernes halvmaratonrekord blev slået i februar, da Sara Schou Kristensen løb 1:11:07 og skar 2 sekunder af Gitte Karlshøjs tid. Herrernes 5.000-meter-rekord røg i sommeren 2024, da Joel Ilber Lillesø med 13:22:74 forbedrede Dennis Jensens rekord fra 2000 med 2,5 sekunder, mens mest opmærksomhed rettede sig mod Jacob Simonsen, da han  ved Berlin Maraton i 2024 skar næsten 2 minutter af en af de længst stående rekorder i dansk atletik nemlig Henrik Jørgensens maratonrekord fra 1985.

5 rekorder de seneste 13 måneder
Med Jacob Simonsens seneste 10km-rekord har vi fået 5 danske langdistancerekorder i løbet af ét år. Til sammenligning  fik vi de foregående 22 år blot en enkelt (Anna Emilie Møller på 5.000m). Det ligner altså, at dansk langdistanceløb er på vej ud af en historisk lang rekordtørke og ind i en ny guldalder. Den udlægning er landstræner form mellem/lang Kersti Jakobsen langt hen ad vejen enig i. 

”Der foregår en masse godt i øjeblikket, og jeg tror slet ikke det er slut med rekorder. Der er en eller anden psykologisk mekanisme i det. Når først man ser, at andre kan, tror man også på det selv. Det var blandt andet det vi så i 80errne, hvor vi pludseligt havde 10 mænd, der løb under 2.15 på maraton, og det er også det vi ser nu. Løberne tror lige pludseligt på, at de der uslåelige rekorder, der har stået i årtier, rent faktisk kan slås”, siger hun og peger derudover på stærkere træningsmiljøer som en af årsagerne til bølgen af rekorder.

”Vi er ved at få de her åbne træningsmiljøer, hvor løbere på tværs af klubber og forbund, kan få lov at træne sammen, og hvor trænerne kan udveksle erfaringer og indsigter. Det giver enormt meget og er helt afgørende for, at de største talenter kan udvikle sig. Nogle af vores bedste løbere er også organiseret via deres sponsorer. Det kan måske virke som en trussel for klubberne, at deres stærkeste folk, pludseligt træner under Nike eller Asics, men jeg tror vi skal omfavne det og udnytte de store kompetencer de internationale trænere kommer med”, siger hun og peger som en sidste ting på bedre skadesforebyggelse og skadesbehandling.

”Løb er hårdt for kroppen, og vi har gennem årene set flere store talenter blive ødelagt af skader, inden de slog helt igennem. Det er vi blevet bedre til at tage hånd om”. 

Flere rekorder i 2025
Rasmus Folino, der assisterende landstræner og arbejder tæt på de unge talenter, er enig med Kersti Jacobsen og peger derudover på en stor dedikation og ærgerrighed hos tidens bedste løbere. 

”De løbere, der er i spil til rekorderne, vil det virkelig meget. De er alle sammen folk, der har løb som deres første prioritet, og som vil gøre alt for at blive bedre. Derudover skal man heller ikke underkende betydningen af, at de har hinanden. De presser hinanden og slår hinandens rekorder. Jeg tror fx, at Jacob (Simonsen red.) har fundet en del motivation i, at der kom de her unge gutter (Joel Ibler og Axel Vang red.) og truede ham. Det har nok fået ham til at føle, at han var nødt til at give den et tryk mere,” siger han og forudser, at 2025 kan blive et endnu vildere år, hvad angår rekorder.

”Jeg tror godt vi kan få 6-8 nye rekorder i 2025. Jeg forestiller mig, at mændenes 10km-rekord bliver slået mindst en gang, og det samme med både kvindernes og mændenes halvmaraton. Derudover tror jeg også, vi får et par rekorder på kvindernes mellemdistance. Her har vi nogle rigtig stærke atleter, der helt sikkert har potentialet. Jeg vil heller ikke være overrasket, hvis Joel og Axel vil give både 5km og 5000m rekorderne et tryk nedad”.
 
Hvorvidt Rasmus Folino får ret, må tiden vise, men Carsten Jørgensens halvmaratonrekord på 1:01.55 fra 1998 og Sara Schous ditto fra sidste år er allerede i spil d.16. februar, hvor Jacob Simonsen, Sara Schou selv og Nanna Bové, der fornyeligt løb 32:47 på 10km, prøver kræfter med distancen til Barcelona Halvmaraton. 

 


Danske senior langdistancerekorder sat siden januar 2024

Herrer 10 km: Jacob Simonsen 28:16 sat i januar 2025
Herrer Maraton: Jacob Simonsen 2:07:51 sat i september 2024
Herrer 5.000m:  Joel Ilber Lillesø: 13:22.74 sat i juni 2024
Kvinder halvmaraton: Sara Schou Kristensen: 1:11:07 sat i marts 2024
Herrer 10 km: Axel Vang Christensen 28:21 sat i januar 2024

De længst stående danske løberekorder

Kvinder 10.000m: Loa Olafsson 31:45.4 sat i april 1978
Kvinder 10 km: Dorte Rasmussen 32:05 sat i januar 1983
Kvinder Maraton: Dorte Rasmussen 2:29:34 sat i april 1984
Herrer 10.000m: Carsten Jørgensen, 27:54.76 sat i april 1998
Herrer halvmaraton: Carsten Jørgensen, 1:01.55 sat i september 1998
Kvinder 5.000m: Anna Emile Møller 15:07.70 sat i juli 2019

Seneste nyheder