Flotte individuelle resultater til Nordenkampen
Flere af de danske atleter leverede toppræstationer til søndagens Nordenkampen, der bød på masser af personlige rekorder og årsbedste. Samlet set blev det til en fjerdeplads til de danske mænd og kvinder.
Fire individuelle sejre til henholdsvis Ida Beiter Bomme (60m hæk), Sofia Tøgersen (3000m), Simon Hansen (60m) og Gustav Lindholm Nielsen (400m). En U23-rekord til Laust Kaastrup Kjær i herrernes 800m, og derudover en række podieplaceringer samt en stribe personlige rekorder og årsbedste. Det var de resultatmæssige overskrifter på Nordenkampen, der i går blev afviklet og som var et internt nordisk opgør mellem Sverige, Norge, Finland og et kombineret Dansk og Islandsk hold.
Nationerne stillede op med to atleter i hver af indendørsdisciplinerne og scorede point til holdet alt efter placering. På papiret lå de danske kvinder til at kunne slå Norge i kampen om tredjepladsen, men i realiteten måtte både de danske mænd og kvinder tage til takke med stævnets sidsteplads. Sverige vandt hos både mænd og kvinder, mens finnerne tog sig af andenpladsen hos begge køn.
Til trods for, at den samlede placering ikke blev helt som ønsket, er det alligevel en glad sportschef, der vender hjem fra Espoo i Finland.
”Det har været et rigtig godt stævne. Atleterne har over en bred front leveret rigtig flotte resultater med mange personlige rekorder og årsbedste. Det er tydeligt, at det er et stævne atleterne prioriterer”, siger konstitueret sportschef i Dansk Atletik Lars Nielsen, og slår samtidigt fast, at stævnet også handler om andet end resultater.
”Stemningen har været rigtig god, og vi har fået bekræftet, at vi har en rigtig god holdånd omkring landsholdet. Vores hold er sammensat af garvede og helt unge atleter, og for de unge er der uvurderlig erfaring i at konkurrere på det her niveau og at opdage, at selv de rigtig dygtige og erfarne atleter er søde og rare og hjælpsomme.
Så må vi bare sande, at vi er oppe mod nogle nationer, hvor atletik fylder mere end herhjemme. De har en langt større bredde end os, og det kommer i høj grad til udtryk i et stævne som dette, siger Lars Nielsen, som også påpeger, at Nordenkampen er et vigtigt stævne i udviklingen af dansk atletik.
”Vi bestemmer selv, hvem, der skal med til et stævne som dette, og vi kan stille med et bredere landshold end til mange andre mesterskaber. Det giver en masse af de yngre atleter, og dem, der ikke har været til så mange landsholdsstævner, mulighed vise sig frem til et større stævne”, slutter Lars Nielsen.
Resultatet Nordenkampen 2026
Kvinder
Sverige 132 point
Finland 127 point
Norge 96,5 point
Danmark/Island 84,5 point
Mænd
Sverige 125 point
Finland 118 point
Norge 104 point
Danmark/Island 96 point
Se alle de individuelle resultater fra Nordenkampen her.
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere