
Guld & sølv til søstrene Skifter
DM Mangekamp bød på et tæt opgør mellem Nickoline Skifter Andersen og hendes tilbagevendte lillesøster, mens Sofus Vølund hos herrerne sikkert vandt titlen.
For nylig gjorde Josefine Skifter Andersen (Sparta) comeback efter 2½ års pause. Søndag i Randers var det tæt på, at den 21-årige atlet i sin første femkamp siden 2022 havde snuppet sin første senior-titel. I sidste ende måtte hun dog tage til takke med sølv efter storesøster Nickoline, der dermed vandt guldet for fjerde gang på seks år.
Josefine lagde sig fra start i spidsen og førte klart femkampen inden den afsluttende 800 meter. Her blev hun imidlertid distanceret med næsten 18 sekunder af sin fem år ældre søster, der vandt i 2.21,81 og dermed samlet med 3715 point. Josefine kunne dog notere sig for PR med 3644 point og guldet i 20-22 års klassen. Forhåndsfavoritten Betty Marie Ramsgaard havde meldt afbud grundet en skade.
Tre gange PR til Vølund
Hos herrerne fik Sofus Vølund (Sparta) lørdag en perfekt start på syvkampen med PR 7,00 på 60 meter. I forhold til den PR-serie, som han i fjor vandt sølv med, tabte han dog point i de næste tre øvelser. Søndag startede han igen flot ud med ny PR 8,08 på 60 meter hæk, inden han sluttede med weekendens tredje personlige rekord 2:48,40 på 1000 meter. Det gav ham i alt 5282 point – lidt over 100 point fra sidste års PR-score.
Sofus Olivarius Vølund sidder nu på mangekamps-titlen ude- såvel som inde. (Marta Siljudóttir)
Vølunds formodet nærmeste konkurrent, Noah Birk Meissner (Sparta), måtte udgå efter tre discipliner, mens lokale Max Kørner Andersen (Rdrs. Freja) vandt sølv efter en solid indsats, der gav ham personlig rekord med 4864 point.
Ung stangspringer imponerer
Ungdomsklasserne bød også på flere gode dyster. Særligt ét resultat lyste op, nemlig Alvin Juul Eskildsen (Rdrs. Freja), der to gange forbedrede årgangsrekorden (D15) i stangspring – først til 4.30 og efterfølgende til 4.40 meter med luft til overliggeren. Den hidtidige rekord havde stået siden 1980. Det gav Alvin – der fyldte 14 i december – så mange point, at han også endte med at vinde femkampen.
14 piger gennemførte firekampen i 14-15 års klassen. Yderst til venstre den samlede vinder, Karla Viggers Fabild fra Frederiksberg IF. (Marta Siljudóttir)
DM Mangekamp – Randers d. 1.-2. februar 2025
Syvkamp M
1. Sofus Olivarius Vølund, Sparta 5282 point SB (GULD i 20-22 år)
(7,00 PR – 6.53 – 12.51 – 1.85 / 8,08 PR – 4.10 – 2:48,40 PR)
2. Max Kørner Andersen, Randers Freja 4864 PR
3. Till Maul, Sparta 4106 SB
Femkamp K
1. Nickoline Skifter Andersen, Sparta 3715
(9,19 PR – 1.49 – 13.29 – 5.46 – 2:21,81)
2. Josefine Skifter Andersen, Sparta 3644 PR (GULD 20-22 år)
(8,96 – 1.58=PR(i) – 12.52 PR – 5.64 – 2:39,64)
3. Nikoline Lybæk Petersen, Aarhus 1900 3166
18-19 år
Femkamp K
1. Rosa Min Poulsen, Holte Atletik 2924 PR
Syvkamp M
1. August Skytte, Hvidovre AM 4971 PR
2. Cornelius Birk Meissner, Skive AM 4844 PR
3. Mads Vincentsen, Sparta 4671 PR
16-17 år
Femkamp D
1. Johan Dahl Kokkegård, Sparta 3489 PR
Femkamp P
1. Louise Lehman Jensen, FIF 3404 PR
14-15 år
Firekamp P
1.Karla Viggers Fabild, FIF 2634 PR
Femkamp D
1. Alvin Juul Eskildsen, Randers Freja 2356 PR
Alle resultater
Seneste nyheder
-
EM landevej: Danskerne kæmpede på hårde ruter
Forhåbninger var høje forud for EM i landevejsløb. Skader, sygdom og hårde ruter betød dog at resultaterne ikke blev helt som håbet, selvom der blev kæmpet bravt.
Læs mere -
Nye spydregler for drenge 16-17år
Den 1. april i år trådte nye regler i kraft for D17 spydkast. Læs mere om reglerne og hvordan de påvirker den nye sæsons konkurrencer.
Læs mere -
Husk at melde klubskifter inden d. 15.4
Husk at kontakte Dansk Atletik og melde klubskifte, hvis du som atlet har skiftet klub, eller hvis du som klub har fået nye atleter.
Læs mere -
Fem veje til flere medlemmer
Hvordan får man flere medlemmer? Ja, kigger man på tallene for 2024 spiller både de ældre, de unge og de helt små en stor rolle. Det samme gør kreativ brug af faciliteter og stærke tilbud til de mange løbere. Her er fem veje, der har ført til flere medlemmer i udvalgte klubber i 2024.
Læs mere