
EM-inde: Thøgersen & Bomme begynder torsdag
Fire danskere er med, når EM-inde begynder torsdag, og allerede på førstedagen kommer halvdelen af truppen i aktion. Over fire dage vil DR2 sende live fra konkurrencerne, i alt knap 26 timer.
Der er dømt sofatid for atletikfans de kommende dage. EM-inde i Holland skydes nemlig i gang torsdag, og det sker med massiv tv-dækning på DR2. Med de danske briller på er der allerede fra 1. dagen noget at komme efter. Her åbner Sofia Thøgersen og Ida Beiter Bomme således den danske indsats.
I sidste uge blev et lille, men stærkt hold udtaget. Det skete umiddelbart efter DM i Odense, hvor Annemarie Nissen og Ida Beiter Bomme begge bekræftede deres form ved at levere en mesterskabsrekord, mens Sofia Thøgersen ventede til dagen efter DM med at slette en 40 år gammel dansk rekord på 1500 meter.
Med en diskvalifikation i 60 meter-finalen fik truppens eneste mandlige deltager, Simon Hansen, til gengæld ikke den bedste optakt. Han nåede dog at løbe 6,67 sekunder i det indledende heat, og med hans efterhånden store mesterskabserfaring skal man nok ikke lægge for meget i det.
”Når man allerede har været i en EM-finale, så er dét det eneste, man har lyst til. Så målet er at gå i finalen endnu en gang. Og når man står i en finale, kan alt ske,” udtaler han til TV 2 Sport.
Bedømt ud fra sæsonens rangliste er Ida Beiter Bomme det bedste danske bud på en finaleplads. Hendes 7,98 fra DM placerer hende således som nr. 13 i Europa. Ved EM for to år siden skulle der 8,02 til for at nå finalen. En finale, hvor Mette Graversgaard i øvrigt blev nr. 4 i den gældende danske rekord 7,92.
Seneste danske medalje ved EM-inde faldt i Beograd 2017, hvor Andreas Bube vandt sølv på 800 meter.
Holdleder melder alle klar
Den danske trup, der bor 35 km fra Apeldoorn, var ude at træne og bese hallen onsdag formiddag. Holdleder Lars Nielsen melder alle fit for fight her dagen før, de første skal i aktion.
"Det er en relativt lille hal med nogle lidt skarpe kurver for vores mellemdistanceløbere. Og så har den som cykelbane nogle begrænsninger i forhold til kontakten med trænerne, men da vi ikke har teknikere med, betyder det ikke så meget. Men alle fire er som sagt i den form, de skal være, og jeg ser frem til, at de går ud og præsterer."
I fraværet af Armand Duplantis er mesterskabernes største stjerne norske Jakob Ingebrigtsen, der vil forsøge at vinde dobbelt på 1500 og 3000 meter for tredje EM-inde i træk. Hollandsk atletik står stærkt for tiden, og på hjemmebane må de orange atleter forventes at markere sig. Deres største stjerne, Femke Bol, har dog valgt kun at løbe stafet.
EM-inde – Apeldoorn (NED) d. 6.-9. marts 2025
- Startlister/live-resultater
- European Athletics’ EM-side
Det danske program
Dag 1 – torsdag 6/3
19.10 Sofia Thøgersen / 1500 meter K indl. (heat 2/3)
20.48 Ida Beiter Bomme / 60 meter hæk K indl. (heat 2/4)
Dag 2 – fredag 7/3
10.15 Annemarie Nissen / 800 meter K indl.
13.45 60 meter hæk K semifinale
21.00 1500 meter K finale
21.43 60 meter hæk K finale
Dag 3 – lørdag 8/3
12.00 Simon Hansen / 60 meter M indl.
19.10 60 meter M semifinale
19.53 800 meter K semifinale
21.40 60 meter M finale
Dag 4 – søndag 9/3
16.33 800 meter K finale
- Længdespringer Daniel Wagner deltager desuden i en indlagt para-event lørdag 12.40
DR2 sender:
Torsdag 18.15-20.00 & 21.00-22.00
Fredag 10.00-14.50 & 18.45-22.00
Lørdag 9.55-14.00 & 18.35-22.00
Søndag 9.45-13.00 & 15.05-19.05
(og på DR.dk)
Seneste nyheder
-
Atletik i ugen: EM U23, Diamond League og formstærk Simon Hansen i London
Efter et par stille uger på konkurrencefronten går det for alvor løs i slutningen af juli. Perioden indledes torsdag den 17. juli med EM for atleter under 23, og her stiller Danmark med et udvalgt hold, hvor medaljedrømme ikke er urealistiske.
Læs mere
Inden da løber Danmarks hurtigste mand, Simon Hansen, i London og med den form han er i, kan man måske også tillade sig at drømme om en ny dansk rekord. -
De første danske atleter udtaget til VM
Årets største atletikbegivenhed er VM i Tokyo i september. Det hold, der skal kæmpe for de danske farver begynder at tage form, og i dag har dansk atletik udtaget de fire første atleter til VM.
Læs mere -
Her er holdene til EM, EYOF, World University Games og U20 NM
Der bliver en travl juli for de unge danske atleter. Hele fire internationale ungdomsstævner løber af stablen i sommermåneden startende med U23 EM, efterfulgt af ungdoms OL (EYOF), World University Games og U20 NM. Vi offentliggør løbende holdende som de udtages. Følg med her.
Læs mere -
Styrk dine trænerkompetencer ved European Athletics Coaching Summit
Dansk Atletik tilbyder tre stipendier til trænere, som ønsker at deltage i European Athletics Coaching Summit Series. Ansøg senest den 17. august.
Læs mere