KIF søger administrativ medarbejder
Københavns IF søger en medarbejder til en administrativ stilling med særligt fokus på udvikling og koordinering i klubben. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen, men kan variere i forbindelse med sæsonudsving og foreningsaktiviteter. Se opslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information
Er du passioneret omkring atletik og motiveres du af at skabe udvikling, sammenhæng og stærke relationer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og struktureret medarbejder, som blandt andet kan sikre den daglige struktur i klubben ved besvarelse af mails og være et ansigt udadtil for medlemmerne. Ydermere en medarbejder som på sig kan være med til at skabe en tydelig rød tråd i træningen på tværs af alle klubbens aldersgrupper. Du får en central rolle i at styrke sammenhængen mellem ungdoms- og seniorafdelingen og sikre et godt, tillidsfuldt samarbejde med forældre til klubbens børn under 15 år.
I KIF vægter vi både bredde og elite højt. Vi har ambitioner om at være blandt landets førende atletikklubber – både sportsligt og socialt. Derfor søger vi en medarbejder, der kan videreføre og styrke det inkluderende fællesskab, som KIF er kendt for.
Dine primære opgaver vil være:
• Besvare henvendelser på mails, som ikke er bestyrelsesrelevante
• Arbejde med sponsor- og fondssøgning i samarbejde med relevante udvalg
• Udføre forberedende arbejde til klubbens stævner
• Holde klubbens hjemmeside opdateret
• Arrangere hotel og transport til mesterskaber
• Udvikle en rød tråd i samarbejde med trænere på tværs af ungdomsgrupperne
• Styrke samarbejdet og overgangen mellem ungdoms- og seniorafdelingen
• Være i tæt dialog og synlig blandt forældre til klubbens børn under 15 år
• Kommunikere med både nuværende og potentielle medlemmer
• Bidrage til et godt socialt miljø, hvor alle aldre føler sig velkomne og inkluderet
Vi forventer, at du:
• Har erfaring med atletik – enten som træner, aktiv eller på anden relevant vis
• Er god til at kommunikere og skabe relationer – både med børn, unge, forældre og frivillige
• Er struktureret, ansvarsbevidst og har blik for helheder
• Brænder for at skabe udvikling og sammenhæng i børne- og ungdomsidrætten
• Har lyst til at arbejde i en forening, hvor fællesskab og frivillighed er i centrum
Vi tilbyder:
• En spændende og alsidig rolle med stor indflydelse på klubbens udvikling
• Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
• Et engageret foreningsmiljø med dedikerede trænere, forældre og frivillige
• Fleksible arbejdstider og mulighed for selv at tilrettelægge dine opgaver
• En klub, der tror på, at bredde skaber elite – og elite skaber bredde
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til bestyrelsen@kif-atletik.dk senest 12. september. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Brasen på 26718858 Løn efter kvalifikationer. Vi glæder os til at høre fra dig!
Seneste nyheder
-
Danske kastere åbner sæsonen i Cypern
Atletik i ugen: Denne weekend åbner vores bedste kastere sæsonen, når de traditionen tro, deltager i European Throwing Cup i Nicosia i Cypern. Danskerne har gode minder fra den stærkt besatte cup, og landstræneren tror også i år på flotte resultater.
Læs mere -
Ny sprintansvarlig med international erfaring
Sprint, hækkeløb og stafet er centrale satsningsområder i Dansk Atletik. Forbundet har derfor ansat Piotr Haczek som ny disciplinansvarlig for området. I tæt samarbejde med klubber og trænere skal han være med til at videreudvikle dansk sprint.
Læs mere -
Høje spring, lynhurtige tider og lange stød: DMU havde det hele
For 18. gang i træk dannede Spar Nord Arena i Skive ramme om de danske indendørs mesterskaber for ungdom. Det blev som altid en lang og god weekend med et væld af personlige såvel som to årgangsrekorder.
Læs mere -
Den danske hold til European Throwing Cup er udtaget
Syv stærke danskere er draget til Cypern for at kæmpe med om sejren ved European Throwing Cup. Danmark har tidligere taget medalje ved det stærkt besatte mesterskab, og håbet er at det også kan ske i år.
Læs mere