Opfølgning på årsmøde 2025
Dansk Atletiks klubber og bestyrelse var søndag samlet til årsmøde i Odense. Der var en enkelt ændring til bestyrelsen og et enkelt forslag, der gav anledning til en længere og god debat. Referat af mødet offentliggøres om senest 3 uger, her følger lidt noter fra mødet.
Årsmødeweekenden blev allerede skudt i gang lørdag, med inspirationsdag med fire temaer. Dagen bød også på rig mulighed for at skabe netværk på tværs - og at lære af hinanden. Præsentationer fra lørdagens workshops vil blive opdateret i årsmødemappen løbende.
Lørdagen blev afsluttet med oplæg fra Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, der udfordrede forsamlingen på tilgangen til børn og unge målgruppen.
Søndagens årsmøde var i sagens natur lidt mere formelt. Efter mødets indledende formalia, aflagde formand Lars Werge mundtlig beretning. Den mundtlige beretning er lagt i årsmødemappen, hvis man skulle være nysgerrig på indholdet. Der var ingen bemærkninger til beretningen og heller ikke til den efterfølgende gennemgang af regnskabet for 2024 (også fremlagt på separat møde tidligere på året).
Direktør Klaus Nørby Jakobsen fremlagde status på nuværende strategiplan og fremlagde herefter den kommende plan for 2026-2029.
Der var fremsat 7 forslag til årsmødets behandling. Et forslag havde på forhånd tiltrukket sig en del opmærksomhed og omhandlede statsborgere med dobbelt statsborgerskab og med international startret for et andet land. Her resulterede en lang og god debat i at forslaget ikke blev vedtaget - og at bestemmelserne på området dermed fastholdes uændret.
Der var en enkelt udskiftning i bestyrelsen, idet Jesper Faurschou ikke modtog genvalg. I stedet er Mathilde U Kramer fra Køge Atletik nu indtrådt.
I forbindelse med årsmødeweekenden blev årets mastersatlet, årets forening og årets ildsjæl hædret. Læs mere om dette i en separat nyhed.
Seneste nyheder
-
Tre danske holdmedaljer til NM
”Absolut godkendt”. Sådan lyder meldingen fra landstræneren ovenpå et Nordisk Crossmesterskab, hvor det ikke blev til individuelle medaljer, men til gengæld tre gange holdmetal på hjemmebanen i København.
Læs mere -
Atletik i ugen: Nordisk topmøde i mudderet
De nordiske mesterskaber banker på døren. Danmark har en holdsejr og en individuel titel at forsvare, og ifølge landstræneren bliver det ikke helt umuligt.
Læs mere -
40 atleter bliver del af Dansk Atletiks Futures Talentprogram
Interessen og niveauet har været overvældende, når det gælder det nye talentprogram, Futures, som Dansk Atletik lancerede i sidste måned. 42 atleter fordelt på fem disciplingrupper er i dag blevet udvalgt til programmet.
Læs mere -
Stærke indsatser hædret ved Dansk Atletiks årsmøde
Udover inspirationsdag og årsmøde bød den forgange weekenden også på tre markante kåringer i Dansk Atletik. Her blev uddelt priser til årets ildsjæl, årets klub og årets mastersatlet. Se her, hvem der modtog de tre priser.
Læs mere