Nyhed fra Dansk Atletik
De danske mesterskaber i maraton for seniorer og masters afholdes i år i forbindelse med det populære Copenhagen Marathon. Foto: Copenhagen Marathon

Tilmelding til DM maraton

Tilmeldingsproceduren til DM i maraton for senior og masters er nu klar. Tilmelding skal ske via klubberne. Se hvordan og hvornår.

DM i maraton for senior og masters afvikles i år i forbindelse med Copenhagen Marathon den 10. maj 2026. Løbet er udsolgt, men klubber under DAF kan tilmelde løbere til DM.

Send følgende information til daf@dansk-atletik.dk senest den 1. marts:

Det ønskede samlede antal DM startnumre for klubben
Navn og e-mail på kontaktperson i klubben

Vi sender vouchers til køb af startnumre efter den 1. marts. Voucherne vil kun være gyldige til og med den 14. marts 2026, så tilmelding skal ske inden da.

Prisen for deltagelse er 900 kr. pr. nummer + administrationsgebyr på 20 kr. Det er samme pris som startnumrene blev udbudt til gennem det normale salg. Betaling sker ved tilmelding og kan ikke faktureres klubben eller enkelte personer.

BERMÆRK: Hvis man allerede er tilmeldt Copenhagen Marathon, skal man IKKE tilmelde sig igen via DAF. I stedet kan man tilmelde sig DM ved at logge ind på sin profil på Copenhagen Marathon og markere, at man deltager i DM. Læs mere her.

Vi forventer at kunne honorere alle ønsker om startnumre, men skulle efterspørgslen overstige udbuddet, forbeholder Dansk Atletik sig ret til at justere mængden af tildelte startnumre i henhold til klubbens medlemsantal. 

Læs mere om Copenhagen Marathon på løbets officielle hjemmeside og kontakt os på daf@dansk-atletik.dk, hvis der er spørgsmål til ovenstående. 

 

Seneste nyheder