Atletik i ugen: Emil Mader Kjær gør comeback søndag
Senest: Søndagens "Vind Sprint 2" i Greve byder på et længe ventet comeback til Emil Mader Kjær.
Bloggen her opdateres løbende. Kender du til starter, som ikke er omtalt, så skriv en mail til lasse@dansk-atletik.dk
For 15 måneder siden pådrog han sig en af de mest frygtede skader for elitesportsfolk, da hans akillessene blev revet over. Siden fulgte en operation og måneders genoptræning. Søndag (2/8) er Emil Mader Kjær så omsider klar til at løbe stærkt. Det sker på favoritdistancen 100 meter ved "Vind Sprint 2" i Greve.
"Jeg har været usikker på, om jeg nogensinde skulle sprinte igen. Der er ingen forventninger, intet pres. Er bare taknemmelig for, at jeg får muligheden for at konkurrere igen," skriver den 26-årige Skive AM-atlet på sin Instagram-profil.
Flere af finalisterne fra DM stiller til start på mændenes 100 meter. Bl.a. Matthew Mattioli (KIF), Frederik Schou-Nielsen (Sparta), Victor Kiplagat (Sparta) og Andreas Christoffersen (ROAR).
Startliste & live-resultater
20. juli
Mens mange bruger uge 30 på at finpudse formen inden weekendens DM på Østerbro Stadion, varmer Katrine Koch Jacobsen tirsdag (21/7) op med et stævne i slovakiske Banská Bystrica. Her møder det danske hammerkast-es bl.a. Polens verdensrekordholder Anita Włodarczyk, 40, som har kastet 73.20 i år. Stævnet - TIPOS P-T-S Meeting - rangerer som Silver Label.
Hjemmeside
18. juli
Mens de danske ungdomsatleter er i fuld gang ved U18 EM i Rieti ligner lørdag også en spændende atletik for flere danske senioratleter: Ved bronzestævnet Night of Athletics i Heusden-Zolder i Belgien tørner to af dansk langdistanceløbs mest domminerende skikkelser de seneste 5-6 år sammen. Axel Vang Christensen (FIF Hillerød) og Joel Ibler Lillesø (Bagsværd) har dystet et utal af gange og slået et hav af danske ungdoms- og seniorrekorder. Nu mødes de igen på 5000 meter-distancen.
Vang har med 13:48 løbet den hurtigste danske tid på distancen i år, mens Joel sidste år satte dansk rekord med 13:14.
De to sjællændere får selskab af AGFs Elias Shifris, der sidste år løb sin hurtigste 5000-meter tid på 14:09.
Udover herrerne er Annemarie Nissen til start på kvindernes 1500 meter. Den danske rekordholder på 800 meter lagde af hensyn til skader træningen om i denne sæson og satser mere på den lange mellemdistance. Det har kastet en stribe gode løb af sig og for 14 dage siden løb hun med 4:08,52 løb ind på en tredjeplads på alle tiders rangliste
Nissen jagter med løbet endnu en hurtig tid, der kan give hende rankingpoint nok til EM i Birmingham i august.
Endelig meldes Mette Kammer (Aarhus 1900) også til start. Den danske hækkeløber jagter gode resultater og hurtige tider i håb om en EM kvalifikation. Hun vendte for alvor tilbage fra en drilsk skade sidste år og har leveret fine resultater siden.
Startlisterne til Night of Athletics er i skrivende stund ikke offentliggjort, men når det sker, kan de ses her.
15. juli
Ida Bomme (Sparta) springer længdespring ved et bronzestævne i Belgien. Hun jagter kvalifikation til EM. Hun har i forvejen kvalificeret sig til mesterskaberne i 100 meter hæk.
Se mere her
Seneste nyheder
-
VM-U20: Vincentsen slutter sin tikamp stærkt af
DAG 4. Nok var der et par små skuffelser undervejs, men Mads Vincentsen fik lørdag sluttet sin tikamp stærkt af med to personlige rekorder. Efterfølgende kunne holdleder Juan Diego Gonzalez gøre status over det vigtige mesterskab.
Læs mere -
EM 2026: Alt hvad du skal vide
Mandag begynder EM i atletik. Hele 28 danske atleter er udtaget og der er dermed danskere i aktion næsten dagligt. Få overblikket over hvem, hvad og hvornår.
Læs mere -
VM-U20: Ronja løber PR hjem i VM-debuten
DAG 3. Ronja Christophersen skar i fredagens indledende 200 meter-heat to hundrededele af sin personlige rekord, mens Viola Lei Hansgaard manglede lidt over en meter i at nå spydkast-finalen.
Læs mere -
VM-U20: Stærk indsats af Christoffer er ikke stærkt nok
DAG 2. Med tiden 47,80 var Christoffer Banke Jørgensen bare 0,43 sekund fra avancement i torsdagens indledende 400 meter-heat.
Læs mere