Nyhed fra Dansk Atletik
Simon Hansen er til start i den kommende uge, når han løber 100 meter i Finland. Foto: Deca Text&Bild

Stærke starter og spændende NM U20

Atletik i Ugen: Simon Hansen og Mette Kammer er blandt de mest profilerede atleter i aktion i de kommende dage, hvor også de nordiske U20-mesterskaber bliver afgjort. Her handler det ifølge sportschefen om at høste erfaring og om at finpudse formen. 

Dette er Dansk Atletiks ”Atletik i ugen”. En oversigt over hvem, der er i aktion hvor og i hvad. Har du input til oversigten, så send en mail til lasse@dansk-atletik.dk.

Det kan godt være, at det er sommerferie for de fleste af os, men er man dansk atlet, befinder man sig i en af de travleste tider på året. Sæsonen buldrer derudad og for mange handler det om at samle point og gode resultater frem mod sommerens EM.

Allerede her til aften (onsdag) kl. 17:30 går ind af vores største talenter, Anne Juul Jensen (Viking), i kasteringen i Jose Antonio i Spanien, hvor hun er blandt favoritterne i kvindernes diskos.
Se mere her

Stream stævnet her

Senere på ugen kaster hun i Maia i Portugal og mandag d.7. juli drager hun sammen med tre stærke atleter til Karlstad i Sverige for at konkurrere i bronzestævnet Folksam Grand Prix. 

Her løber den danske mester på 60 meter, Valentin Jensen (Sparta), 100 meter, mens Mads Moos Larsen (Aarhus 1900) springer højde og Nadja Rugland (Sparta) løber 1500 meter.
De to sidstnævnte har netop sat personlig rekord, og det samme har Anne Juul Jensen, så det er en flok danske atleter i form.

Se kompletstartliste til Folksam Grand Prix her

Læs mere om stævnet her

Stævnet vises på SVT.

Simon Hansen og Mette Kammer i Finland
Den 8. juli afvikles Monet Grand Prix i Finland og her jagter en række af vores mest profilerede navne point til EM. 
Det gælder fx den danske rekordholder på 100 meter Simon Hansen (Aarhus 1900), der efter et lidt svært forår er begyndt at finde formen og med en hurtig tid og en god placering på 100 meteren kan føje yderligere til sine chancer for en EM-deltagelse.

Det samme kan Aarhus 1900s tidligere danske rekordholder på 100 meter hæk, Mette Kammer (tidl. Graversgaard) og Spartas Annika Halbo, der begge er på startlisten på den korte hæk. Begge har allerede løbet under 13 sekunder i år (Mette dog i lidt for meget medvind) og således nærmet sig det direkte EM-krav på 12,88 sekunder.

De to danske diskoskastere, Lisa Brix (Sparta) og Annesofie Hartmann (Hvidovre) ligger også lunt  i EM-svinget, og et godt resultat af de to i Finland vil øge deres chancer yderligere for at kunne føje sig til EM-holdet. 
Endelig er KIFs Neelo Falck også til start på 400-meteren.  Han er for alvor skiftet til distancen i år og med 46,37 har han allerede løbet alle tiders sjette hurtigste danske tid på distancen. Han har dog pt ikke resultater nok til en EM-kval.

Motonet Grand Prix afvikles d. 8. juli. Læs mere om stævnet her.

Weekenden før d. 4. og 5. juli jagter Aarhus 1900s trespringer, Janne Nielsen, vigtige ranglistepoint ved et Bouvet-Bionda i Frankrig.

Der er ikke meget info om stævnet, men det, der findes, kan ses her:

U20 atleter til Nordiske
Samme weekend afvikles de nordiske U20 mesterskaber, og Danmark har sendt et stort hold med hele 47-atleter fra 26 forskellige klubber og er repræsenteret i alle atletikkens discipliner. Dansk Atletiks sportschef Jackie Newton glæder sig til mesterskaberne.

”For os er det primære formål med dette stævne at give atleter og trænere mulighed for at lære og udvikle sig som et led i deres vej mod senior.

Vi ser frem til stærke præstationer fra de atleter, som allerede har kvalificeret sig til U20-VM og  U18-EM. For dem bliver de nordiske mesterskaber en oplagt mulighed for at finpudse formen og præstationerne.
Derudover har vi flere atleter, som er meget tæt på kvalifikationskravet til U20-VM, og som vil benytte de nordiske mesterskaber til at sikre sig en billet.

Vi glæder os også til at arbejde med de nye atleter på holdet og give dem mulighed for at få mest muligt ud af oplevelsen.

Selvom der er tale om en holdkamp er vores primære fokus at give den enkelte atlet de bedste muligheder for at præstere og være konkurrencedygtig i sin disciplin. Derfor er vi mindre optagede af det samlede holdresultat”.

De nordiske U20 mesterskaber indledes lørdag d. 4. juli kl. 13:30, hvor kvindernes kaster spyd og slutter d. 5. juli. 
Se komplet tidsskema og følg med i resultaterne her:

Det er ikke kun de unge, der skal udkæmpe nordiske mesterskaber. Det skal masters atleterne også. 65 danske atleter deltager og medaljechancerne er generelt gode.

Mesterskaberne afholdes på det legendariske Bislett Stadion i Oslo fra d. 3.-5. juli og kan følges her

Seneste nyheder