Gå til løb We are Denmark
Dansk Atletik
Nyhed fra Dansk Atletik
Katrine Koch Jacobsens rekordkast ved European Throwing Cup tidligere i år. Foto: Marta Siljudottir
foreningsnyt

Trænerstafetten: "Ingen udvikler sig alene"

: Carsten Bomme

"Stærke relationer er ikke et biprodukt af succes – de er en forudsætning for den".  I sommerens sidste trænerstaffet samler kastetræner Carsten Bomme depechen op, og reflekterer over, hvordan en relativt smal diciplingruppe kan voks sig stærkere - både i bredden og i toppen.

 

Siden jeg blev landstræner for kast, har én ting stået klart for mig: Ingen udvikler sig alene.

Kast er en disciplin, hvor udvikling tager tid. Uanset om det handler om kuglestød, diskoskast, hammerkast eller spydkast, kræver det mange års målrettet arbejde, tålmodighed og kontinuitet. Derfor har jeg gennem årene haft mindst lige så stort fokus på at udvikle relationer som på at udvikle meter.

Det har været vigtigt for mig at forsøge at skabe relationer mellem de danske kastetrænere og mellem kasterne på tværs af klubber. Når vi lærer hinanden at kende, deler erfaringer og udfordrer hinanden, bliver vi alle dygtigere.

Det er også tanken bag aktiviteter som U20/U23-kastelandskampen, deltagelse ved European Throwing Cup, Kasternes Dag, Sæby Wind Challenge m.m.

De handler selvfølgelig om konkurrencer og præstationer, men i lige så høj grad om at skabe netværk og fællesskaber. Når unge kastere mødes igen og igen, opstår relationer, som kan være med til at fastholde motivation og udvikling. Samtidig får trænerne mulighed for at sparre, dele erfaringer og udvikle deres faglighed.

I tråd med ovenstående er det også målet at få flere Kraftcentre omkring talentarbejdet.

Jeg oplever heldigvis et stort engagement blandt kastetrænere rundt om i landet, og der bliver lagt et imponerende stykke arbejde i klubberne. Men vi er ikke i mål endnu.

Vi mangler fortsat at styrke relationerne og samarbejdet på tværs af klubber og træningsmiljøer. Vi har også brug for at udvikle den faglige kapacitet, så flere trænere kan støtte atleterne i deres udviklingsforløb.

En af de største udfordringer er overgangen fra junior- til seniorniveau. Her mister vi fortsat for mange talentfulde kastere. Det er en fase, hvor kravene til træning, teknik, fysisk udvikling og hverdagsliv ændrer sig markant. Derfor kræver det stærke træningsmiljøer, dygtige trænere og et tæt samarbejde.

Samtidig kræver det, at vi som trænere og klubber har modet til at erkende, at vi ikke alle kan tilbyde de optimale rammer for alle atleter. Hvis vi i højere grad samarbejder om at hjælpe de mest talentfulde videre til de miljøer, hvor de har de bedste udviklingsmuligheder, tror jeg, at vi kan fastholde flere gennem overgangen til seniorniveau – til gavn for både atleten og dansk kast.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at vi også mangler en bredere rekruttering til kast. Vi er ganske enkelt for få, og det gør vores miljø sårbart, hvis ambitionen er at udvikle flere kastere på højt internationalt niveau.

Hvordan vi lykkes med det, er et komplekst spørgsmål, og der findes næppe én løsning. Først og fremmest kræver det, at endnu flere børn og unge finder vej til atletikken. Herfra skal vi blive bedre til at inspirere flere talenter til at vælge kastedisciplinerne. Samtidig tror jeg, at vi med fordel kan kigge ud over atletikken og skabe relationer til miljøer som fitness og styrkeløft samt enkelte boldspilsmiljøer.

Her findes unge med både de fysiske forudsætninger og interessen for styrke og eksplosivitet, som måske aldrig har overvejet kast. Det er et potentiale, som er værd at udforske.

Jeg tror ikke, at vejen til flere internationale resultater først og fremmest handler om at finde det næste store talent. Den handler om at skabe de bedst mulige rammer med dygtige og vidende trænere, hvor flere atleter kan udvikle sig over mange år og blive bedre forberedt til seniorniveau og siden opnå internationalt seniorniveau. Hvis vi lykkes med det, skal resultaterne nok komme.

Mit håb er derfor, at vi fortsætter med at styrke samarbejdet og dele viden og erfaring mellem trænere og atleter – altid med atleten og den langsigtede udvikling i centrum. Stærke relationer er efter min erfaring ikke et biprodukt af succes – de er en forudsætning for den.

Seneste nyheder