VM 100 km: Danske atleter kæmper i varmen
Otte danskere kæmpede i weekenden med distance og især høje temperaturer, da de i weekenden deltog ved VM på 100 km i Spanien.
Det var ikke kun VM i halvmaraton, der blev afviklet i går søndag d. 20. september. Også ultraløberne skulle fordele guld, sølv og bronze, da verdensmesterskaberne i 100 km i blev skudt i gang i den spanske by Ames, tæt på Santiago de Compostela i Spanien.
Målet var en dansk rekord hos herrerne, men usædvanligt varme forhold, betød, at den ambition hurtigt blev afsporet. Allerede fra morgenstunden stod termometeret på 28 grader og det kravlede op ad dagen op mod 41 grader.
Det danske ultralandshold bestod af otte atleter, hvoraf kun halvdelen kom igennem. I alt udgik 30 pct. af de 248 startende.
Bedste danske herrer blev Ronni Carlsen på en 102. plads i tiden 7:48:15. Bedste danske kvinde blev Lene Andersen på en 61. plads i tiden 9:16:08.
Kvindernes løb blev vundet af amerikanske Courtney Olsen i 7:10:31, mens herrenes guld ligeledes gik til en amerikaner nemlig Charlie Lawrence i 6:09:25, hvilket faktisk bare er 4 minutter fra verdensrekorden.
VM 100 km herrer
1. Charlie Lawrence (USA) - 6:09:25
2. Aleksandr Sorokin (LTU) - 6:12:41
3: Alex Milne (GBR) - 6:17:50
82. Ronni Carlsen (DEN): 7:48:15
111. Martin Skriver Knudsen (DEN): 8:48:06
Steffan Andersen - DNF
Morten Stilling - DNF
Jimmi Vroue - DNF
VM 100 km kvinder
1. Courtney Olsen (USA) - 7:10:31
2. Miho Nakata (JPN) - 7:11:57
3. Gemma Arenas Alcazar - 7:17:50
61. Lene Lund Andersen - 09:16,08
71. Bouchra Lundgren Eriksen - 09:42,18
Chiin Hooi Tan - DNF
Seneste nyheder
-
Den danske hold til Corsa dei Castelli International 10k er udtaget
Den 18. oktober afvikles det internationale 10 km løb for U23-løbere for fjerde gang i den historiske italienske by Trieste. Fire stærke danske løbere er udtaget til et løb, som Danmark har gode minder fra.
Læs mere -
Resultatrullen oktober
Fremads Gustav Krøl vandt en spændende udgave af Eremitageløbet, hvor Sylvia Kiberenge tog sin 10. sejr!
Læs mere -
Cross-turnering for børn og unge vender tilbage
Hvilken bedre måde at holde formen og motivationen på over vinteren end en cross-turnering. Dansk Atletiks Cross Cup Øst vender tilbage i form af en række mudrede, udfordrende og hamrende sjove løb til børn og unge. Tilmeldingen til første afdeling er netop åbnet.
Læs mere -
Husk at melde klubskifter inden den 15. oktober
Det er tid at melde klubskifter. Ansvaret ligger hos den modtagende klub og skiftet noteres via Dansk Atletiks nye licensdatabase. Se her hvordan.
Læs mere