Vil din klub være vært for DM?
Danske mesterskaber er grundstenen i vores nationale konkurrencestruktur og årets
højdepunkt for mange atleter og trænere. Dygtige og engagerede lokale arrangører er
afgørende for, at atleter har de optimale rammer for deres kamp om danske
mesterskaber i atletik.
Er din klub interesseret i at blive vært for DM i atletik (stadia/non-stadia)? Vi søger værter for forbundets nationale mesterskaber typisk en gang om året og som udgangspunkt 1-3 år frem. Ansøgningen skal ske elektronisk via link som fremgår af denne side, når ansøgningsperioden er åben. Der bliver som udgangspunkt ikke modtaget ansøgninger via mail eller telefon.
Alle DM-arrangementer på stadia har en fastsat termin, som arrangøren i særlige tilfælde kan være med til at fastsætte. Terminen foregår af terminsoversigten på denne side.
Da vi ikke altid kender til de internationale terminer flere år frem, kan de nationale mesterskabsterminer også ændre sig undervejs. Terminer for non-stadia mesterskaber besluttes ved tildeling af værtskabet, og datoen skal angives ved ansøgningen. Mesterskabet kan arrangeres i forbindelse med et etableret event.
I perioden 11.10.-10.11.2024 er det muligt at søge for DM-værtskaber i 2025 og 2026 vi dette link.
Som DM-arrangør kan man forvente følgende*:
- Modtagelse af fuld startpenge på alle deltagere.**
- DM-medaljer og eventuelle DIF-medaljer bestilt leveret uden omkostning (DAF afholder udgiften på medaljer og kan være behjælpelig med bestilling af medaljer, såfremt dette er ønsket af arrangøren. DIF-medaljer kan kun bestilles af forbundet).
Vi har følgende forventninger til den lokale arrangør (DM-arrangøren)*:
- Arrangøren aftaler rammer for arrangementet med forbundet (inkl. men ikke begrænset til deltagelse, tidsskema, tilmelding, resultathåndtering og eventuelle reklamer).
- Arrangøren afholder alle udgifter relateret til mesterskabet (inkl. men ikke begrænset til stadion-/halleje, tidtagning og startnumre).
- Arrangøren betaler arrangørafgift for arrangementet til forbundet.**
- Arrangøren ønsker at tilbyde en fantastisk DM-oplevelse for alle deltagere: atleter, trænere, frivillige og tilskuere.
*Gældende fra 1.1.2022, yderligere vilkår defineres med arrangørkontrakten.
** Gældende satser kan ses her (under Afsnit 19: Startpengesatser og gebyrer):