Ledige stillinger

Mathildeuk1

 

 

Simonh1

 

 

Metteg1

Sportschef

Til at stå i spidsen for at sikre eksekveringen og implementeringen af vores nye samarbejdsplan med Team Danmark søger vi en sportslig erfaren leder, der med sikker hånd kan varetage denne opgave.

Sportschefens primære fokusområder vil være at sikre en målrettet talentudvikling og fødekæde, understøttelse af de bedste trænerressourcer samt sikring af topelitens rammer og vilkår.

Stillingen refererer organisatorisk til direktøren i Dansk Atletik, og sportschefen har ledelsesansvar for de sportslige disciplinansvarlige samt assisterende trænere og talentansvarlige.

Hovedopgaverne vil være Team Danmark samarbejde, topelite, talent- og trænerarbejde, 

Læs stillingsopslaget her og en detaljeret stillingsbeskrivelse her. Ansøgningsfrist den 25. februar.
Kontakt direktør Klaus N. Jakobsen for yderligere information.

Disciplinansvarlig mellem/lang

Til at stå i spidsen for at sikre eksekveringen og implementeringen af vores nye satsning med Team Danmark indenfor Mellem/Lang området, søger vi en person der med sikker hånd kan varetage denne opgave.  

Vi søger en faglig stærk person som har arbejdet med M/L distance disciplinerne igennem flere år. Du skal have erfaringer med, eller minimum grundigt kendskab/viden om, atletudvikling på internationalt præstationsniveau. 

Se stillingsopsalget her. Ansøgningsfrist den 25. februar.
Kontakt direktør Klaus N. Jakobsen eller landstræner Kersti Jakobsen for yderligere information.

Se også!
Stillingen kan ansøges i forbindelse med andre deltidsstillinger inden for atletik, så vedkommende kan arbejde fuld tid, fx denne stilling hos Sparta som mellemdistancetræner. 

Projektleder (løb)

Til at stå i spidsen for at sikre eksekveringen og implementeringen af vores nye samarbejdsaftale med Sparta Atletik & Løb, søger vi en projektleder der med sikker hånd kan få samarbejdet til at ske.

En af de store milepæle i samarbejdet er at skabe effekt af værtskabet af VM i landevejsløb (WRRC26) som afholdes i København i 2026. 

Vi søger en løbestærk (på flere måder) person som kan få ting til at ske i samarbejde med klubber, frivillige og kommunale interessenter. Du skal i samarbejde med DAF’s klubkonsulenter og Sparta Atletik og Løb være med til at skabe fællesskab, interesse og aktiviteter op til, under og efter VM i landevejsløb i 2026.

Se stillingsopslaget her. Ansøgningsfrist den 25. februar.
Kontakt Dansk Atletiks direktør Klaus N. Jakobsen eller Sparta Atletik & Løbs løbschef Christian Friis for yderligere information.