
Atletikkens Trænerforening inviterer til konference
Lørdag den 16. marts afholder Atletikkens Trænerforening konference med temaerne omtanke, viden og ansvarlighed. Konferencen afholdes med støtte fra Dansk Atletik og Danmarks Idrætsforbund og deltagelse er åben for alle.
Atletikkens Trænerforening har den store glæde at invitere til konference for trænere og ledere. Gennem oplæg og debat dykker vi ned i nogle af idrættens vigtige dagsordner og store udfordringer.
Konferencen finder sted lørdag den 16. marts 2024 kl. 9:30 – 17:00 i Idrættens Hus, Brøndby.
Præstationsoptimering i idræt handler om at blive god til at håndtere udfordringer både som individ, forbund og organisation. Eliteidrætten bryder grænser, det ligger i dens DNA; men det skal ske med omtanke, i trygge rammer og i et tæt samarbejde mellem den aktive, specialforbundet og idrættens organisationer.
Foreningslivet herunder atletikmiljøerne er i en forandringsproces, hvor medlemsgennemtrækket er stort. Der skal tages initiativer til rekruttering af medlemmer og til at udvikle og fastholde især de unges interesse for den organiserede idræt. Det kræver, at trænerens rolle skal være i ’sync’ med tiden, og at man tør tage initiativer, der på anden måde end tidligere udvikler foreningsidrætten. Konferencen henvender sig til dig, der er involveret i idræt herunder præstationsoptimering.
På konferencen vil forskere, praktikere og repræsentanter fra idrætten fortælle om deres arbejde, om deres iagttagelser og anbefalinger til kommende indsatsområder. Der er bl.a. oplæg fra Ph.d. Professor, Mia Beck Lichtenstein og Ph.d. Lektor, Louise Kamuk Storm.
Se hele invitationen med det samlede program for dagen her.
Vi håber at se dig til en inspirerende dag.
Praktisk info
Tilmelding via DETTE LINK senest 8. marts
Pris: 500 kr. per person inkl. forplejning – for medlemmer af Dansk Atletik 400 kr.
Tid og sted: Lørdag den 16. marts 2024 kl. 9:30 – 17:00, i Idrættens Hus,Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
Yderligere spørgsmål: Henvendelse vedrørende programmet til Formand for Atletikkens Trænerforening, Jens Behrend Christensen 28992045, jensbehrendchristensen@gmail.com.
Seneste nyheder
-
Mindeord: En kæmpe i dansk atletik er gået bort
Dansk atletik har mistet en af sine helt store. Michael Bruun Jepsen er død. Formand Lars Werge minder en stor personlighed og en kær ven.
Læs mere -
De danske VM-atleter er hjemme igen
De danske atleter vendte i denne uge hjem fra VM Inde i Nanjing i Kina. Det var en stor oplevelse både kulturelt og sportsligt.
Læs mere -
Atletik i børnehøjde
Sjov, leg og tumlen. Skive Atletik og Motion har haft stor succes med at introducere de helt små børn til atletikken. Det har åbnet døren for mange potentielle nye medlemmer, øget sammenholdet i klubben og udbredt kendskabet til atletikken som foreningsidræt, fortæller Mikkel Mortensen, der også har en række råd til andre klubber, der vil i gang med atletik for de mindste.
Læs mere -
Fest, forår og høj fart: DM 10 km nærmer sig
Forårsbebuderen DM 10 km landevej (29/3) nærmer sig med hastige skridt. Det er fjerde år i træk, at Aarhus 1900 arrangerer, og alt tegner til en stor dag i Smilets By, når den lokale helt Jacob Simonsen skal ud at forsvare sin titel mod blandt andre Axel Vang, der løber DM for første gang i tre år.
Læs mere