19 atleter udtaget til EM
I dag er der sat navne på 19 atleter, der er udtaget til EM i Rom, den 7.-12. juni. Stort tillykke til atleterne, deres trænere og klubber. Der er stadig mulighed for at få flere danske atleter med, når de sidste kvotepladser falder på plads på torsdag.
Det danske hold blev præsenteret på pressemøde hos Dansk Atletiks tøjsponsor Craft i Herlev tidligere i dag.
En spændt Elitechef udtaler: "Der er store forhåbninger til det kommende EM. 19 er allerede klar, og vi håber på yderligere pladser når de sidste kvotepladser fordeles. Et stort og bredt hold med flere formstærke udøvere på startstregen. Som hold håber vi på mindst 2 finaler, og med OL kvalifikationen fortsat åben, er der masser på spil."
De danske atleter i Rom:
Kvinder:
- 100 m hæk (og 4x100 m): Mette Graversgaard, Aarhus 1900 Atletik og Løb
- 3000 m F: Juliane Hvid, Sparta Atletik og Løb
- Stangspring: Caroline B Holm, Sparta Atletik og Løb
- Diskoskast: Lisa B Pedersen, Sparta Atletik og Løb
- Diskoskast: Annesofie H Nielsen, Hvidovre AM
- Hammerkast: Katrine K Jacobsen, Sparta Atletik og Løb
- 4x100 m: Mathilde Kramer, Aarhus 1900 Atletik og Løb
- 4x100 m: Astrid Glenner-Frandsen, Sparta Atletik og Løb
- 4x100 m: Line H Jensen, Aarhus 1900 Atletik og Løb
- 4x100 m: Klara Loessl, Sparta Atletik og Løb
- 4x100 m: Anna Ø Lange, Sparta Atletik og Løb
Herrer:
- 100 m (og 4x100 m): Simon Hansen, Aarhus 1900 Atletik og Løb
- Halvmaraton: Jacob Simonsen, AGF
- Spydkast: Arthur W Petersen, Sparta Atletik og Løb
- 4x100 m: Emil M Kjær, Skive AM
- 4x100 m: Frederik Schou-Nielsen, Sparta Atletik og Løb
- 4x100 m: Emil Frænde, Sparta Atletik og Løb
- 4x100 m: Jacob Hvorup, Sparta Atletik og Løb
- 4x100 m: Rasmus T Klausen, Sparta Atletik og Løb
I forhold til forhåndsudtagelsen i april måned er der desværre afbud fra Ida Karstoft. Ida gav en kort status på hendes skadessituation ved dagens pressemøde og var fortrøstningsfuld i forhold til OL kvalifikation og deltagelse.
"Ligesom vi er glade for de mange udtagne, må vi desværre også undvære et par skadede profiler. Herunder er det selvfølgelig et stort savn, at måtte undvære den forsvarende medaljevinder, Ida Karstoft. Det koster formentlig i forhold til den kortsigtede målsætning, men jeg tror på at vi til gengæld har Ida tilbage ved sommerens OL" siger elitechef Mikkel Larsen.
Når EM løber af stablen i Rom, er DR med og viser alle konkurrencer direkte.
For mere information om EM henviser vi til den officielle hjemmeside, hvor programmet blandt andet ligger klar.
Løberen forhandler det danske landsholdstøj og vi minder om at der i øjeblikket er 25% rabat på kollektionen. Tilbuddet gælder til og med søndag.
Seneste nyheder
-
Simonsen jagter DM-sejr, EM i trail og stærke starter i Finland
Atletik i ugen: Sæsonen er i den grad i gang, og det mærkes i denne uge, hvor den store begivenhed er DM i halvmaraton med stærke Jacob Simonsen til start.
Læs mere
Allerede onsdag er fire nyslåede danske rekordholdere til start i Finland, hvor endnu en dansk rekord ingenlunde kan udelukkes. -
Status: DM arrangører og værter
Dansk Atletik er ved at planlægge DM-værtskaber for 2027 og 2028, men mangler fortsat én DM-vært for 2026. Få oversigten her.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Juliane Hvid klar til EM
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere -
Danske mangekæmpere klar til NM
12-13. juni afvikles de nordiske mesterskaber i mangekamp i Oslo i Norge. Dansk Atletik har i dag udtaget de 11 atleter, der skal repræsenterer Danmark. Se holdet her.
Læs mere