Suveræne Simonsen åbner året med dansk 10 km-rekord: 28:16
Trods sygdom i ugen efter nytår formåede Jacob Simonsen søndag at erobre den danske rekord ved det store 10 km-løb i Valencia.
Jacob Simonsen fik taget hul på 2025 med maner, da han ved søndagens internationale 10 km-løb i Valencia kom i mål i 28:16 minutter. Dermed fik den 30-årige AGF-løber skåret fem sekunder af den tidligere rekord, som Axel Vang Christensen satte ved samme løb i fjor. Et løb, der ikke for ingenting betragtes som et af de stærkeste på distancen overhovedet. Således vandt svenske Andreas Almgren dagens dyst i ny europarekord 26:53.
Forberedelserne til dagens rekordløb har dog ellers ikke været optimale. I ugen efter nytår døjede han med maveproblemer og tabte sig et par kilo.
”Det var virkelig træls at være syg så tæt op til løbet. Derfor er det bare fedt alligevel at kunne tage herned og sætte rekord. Jeg fik det bedste ud af det. Det blæste en del i dag, så da der kom modvind efter 4 km forsøgte jeg at lægge mig lidt i læ, og så gjaldt det ellers bare om at hænge på,” lyder det fra Jacob Simonsen, der rundede de første 5 km i 14.00 min.
Med dagens danske rekord sidder han nu på to af tre vigtigste landevejsrekorder. Den sidste – på halvmaraton - satser han på at slå i Barcelona den 16. februar. Her har Carsten Jørgensen siden 1998 siddet på rekorden, der lyder på 1:01,55 time.
”Det giver ekstra selvtillid at have taget rekorden i dag, så det er min klare ambition at gøre det igen i Barcelona.”
På kvindesiden løb Nanna Bové et solidt løb, der viser hun er på vej tilbage efter en periode med skader. Tiden på 32.47 minutter er kun 12 sekunder fra hendes bedste tid fra 2023. Det gav en placering som nummer 38 i det stærke felt.
10K Valencia Ibercaja – 12. januar
Mænd
1. Andreas Almgren, Sverige 26:53 – EUROPAREKORD
2. Dominic Lobalu, Schweiz 26:54
3. Vincent Langat, Kenya 26:55
41. Jacob Simonsen, Danmark/AGF 28:16 – DANSK REKORD
121. Omar Hassan, AGF 29:33 PR
207. Casper Pretzmann, Danmark/Sparta 30.31
Kvinder
1.Hellen Ekalele Loubon, Kenya 29:31
2.Girmawit Gebrzihair Gebru, Etiopien 29.35
3.Fotyen Tesfay Haiylu, Etiopien 29.43
38. Nanna Bové, Danmark/Sparta 32:47
65. Laura Astrup, Danmark/Aarhus 1900 34:02 PR
Resultatlink
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere