Ungdomstræner 2
Formål
Trænerkurset Ungdomstræner 2 er til trænere, der arbejder med børn og unge i alderen 14-15 år. Målet er at klæde deltagerne på til at motivere og træne denne specifikke aldersgruppe samtidig med at udvikle de nødvendige færdigheder inden for teknisk analyse af atletikdiscipliner.
På ungdomstræneruddannelsen 2 lærer du:
- Dybdegående forståelse af enten spring- (højde, længde og stang) eller kastdisciplinerne (kugle, spyd, diskos og hammer).
- Udfyldelse af trænerrollen effektivt, herunder kommunikation, motivation og lederskab over for unge atleter.
- Kompetencer til at strukturere, tilpasse og udvikle træningsprogrammer til dit hold.
- Skadesforebyggelse.
- Sprint, hæk, stafet samt teori i mangekamp.
- Udvikling af tekniske, taktiske, mentale og fysiske færdigheder inden for atletikdisciplinerne.
Aktuelle datoer for trænerkurser under Dansk Atletik, kan ses i connectkalenderen:
Kommende kurser
Bliver løbende opdateret
Det praktiske
- Undervisningsform: en blanding af teori og praksis
- Kurset består af 4 kursus dage samt online DIF kurser.
- Kurset bygger på Ungdomstrænerkursus 1, så for at kunne deltage i kurset, skal man have Ungdomstrænerlicens 1 eller tilsvarende erfarring.
- For at kunne bestå kurset, skal man deltage i alle fire kursus dage og aflevere en skriftlig kursusopgave
- Kurset har en fast pris på 3000 kr./kursist, hvilket indeholder kursus materialet, frokost og undervisning
Er din klub interesseret i at være vært for kurset, eller har i en efterspørgsel om ungdomstræner 2 nær jer, så kontakt Tina Bischoff på tina@dansk-atletik.dk