Nyhed fra Dansk Atletik
Arrangørteamet bag årets DM Lang Trail. Foto: Det danske traillandshold.

Det blev tætte opgør over de 53 km til DM Lang Trail i Skive

De danske mesterskaber i Lang Trail blev afholdt i Skive lørdag. Det blev for begge køns vedkommende en nervepirrende og på mange måder langt mere uforudsigelig affære end ventet, da DM lang trail som i år var på 53 km. De danske mestre blev Ulrikke Evensen fra Distancerunning og Hvidovre Atletik & Motion samt Nikolaj Dam fra Sparta Atletik og Løb.

/Følgende er berettet af landstræneren i trailløb, Søren Rasmussen. 

En ting er den på forhånd udråbte kategorisering af top-favoritter, ’sikre vindere’ og ’farlige out-sidere’; noget andet er, hvordan tingene forløber i praksis. Sådan har det heldigvis været mange gange før, og sådan skulle det også blive her. 

 

KVINDER

  1. Ulrikke Evensen, Distancerunning.dk og Hvidovre Atletik & Motion. 5:05:11.
  2.  Begitte Hansen, Team Meins RUNning. 5:08:58.
  3. Simone Haastrup, SPÆN. 5:12:52.

Et lille (12), men meget stærkt kvinde-felt stillede til start, og øverst på listen over favoritter til dagens sejr, stod formodentlig hos mange Ulrikke Evensen fra Distancerunning og Hvidovre Atletik & Motion, der som regerende danske mester i Kort Trail og sidste års bedste, danske kvinde ved VM Lang bjergløb i Argentina, i hvert fald på papiret var en ’sikker vinder’. 

Efter Ulrikke – og i lyset af den forsvarende mester, Katrine Villumsen's ærgerlige fravær grundet andre forpligtelser - var det resterende felt meget åbent. Vel ret beset op imod 7-8 øvrige kvinder kunne have chance for at blande sig i medaljekampen på en god dag. Mange havde vist god, stigende form til sommerens træningssamlinger og iagttagelsesløb.

Fra start så det dog også ud til at gå, som præsten prædiker. Ulrikke gik i front uden tøven, og ingen andre turde følge trop i et stærkt opskruet tempo væk fra startområdet og ud i skoven. 

Herefter blev det svært for de fleste, som ikke selv var med, at følge, hvad der skete på ruten (5*10,7 km), men bulletiner gik på, at selv de forreste herrer blev budt op til dans, og efter en første omgang på godt 54 min. kunne det ved selvsyn konstateres, at Ulrikke var lige i ryggen på de mandlige førerfelter og allerede 5 min. foran næste kvinde, Simone Haastrup fra SPÆN. Herefter fulgte på de følgende pladser Dorte Dahl fra Blovstrød Løverne, Begitte Hansen fra Team Meins RUNning, Louise Marhauer fra Run’n Yoga og Sofie Kildahl Møller fra Asics Frontrunner. Mellem nr. 2 og 5 var der på dette tidspunkt kun ca. 30 sekunder, mens Pia Nysteen fra Strick Performance og Anne-mette Grevsen Thomsen fra Team Meins RUNning fulgte som de næste, yderligere ca. 3½ minut efter.

Efter 2. runde var Ulrikkes forspring øget til ca. 7 min., mens Simone og Begitte havde slået følge i jagten. Sofie, Louise og Dorte kom ind som de næste, fortsat rimelig tæt men nu lidt længere tilbage, og stadig med Pia og Anne-Mette dernæst, endnu længere tilbage. 

Efter 3. runde var Ulrikkes forspring uændret ca. 7 min., stadig med Simone og Begitte samlet, men nu med Sofie som næste forfølger, klart fri af de efterfølgende, dog yderlige 3-4 min. tilbage. Pia var her rykket frem som 5’er med Louise, Anne-Mette og Dorte kort bagefter.

Efter 4. runde startede spændingen imidlertid for alvor. Ulrikke var nu pludselig kun 4 min. foran Begitte, fortsat tæt forfulgt af Simone. Ulrikke, som havde døjet med en del sygdom de sidste par uger op til løbet, havde allerede set kold og udmattet ud efter 3. omgang, hvor et depot-skifte også tog ekstra lang tid, og da hun nu passerede med reduceret forspring, var det naturligt, spekulationerne kunne tage fat. Ville dagen ende med et resultat, ikke mange havde spået? På det tidspunkt syntes løbet i hvert fald pludselig meget åbent igen. Der var stadig over en time tilbage, og efter massiv regn gennem hele dagen, var alle kolde, skoene var våde og tunge, og de mudrede spor på store dele af ruten krævede overskud og koncentration. 

Næst efter Begitte og Simone fulgte fortsat Sofie, men nu med en smilende Anne-Mette som 5’er klart fri af følgende konkurrenter. Dog stod det klart for Sofies og Anne-Mettes vedkommende, at mirakler skulle til på sidste omgang, hvis de skulle nå op i medaljerne. Forspringet var ved at være lidt for stort. 

Cirka et kvarter før målgang var det muligt at se løberne passere mod de sidste anstrengelser på ruten, og mange af de tilstedeværende havde her forsamlet sig for at få et sidste glimt af forudsigelse om, hvordan slaget ville ende. Dog stod det ret hurtigt klart efter Ulrikkes passage, at forspringet stadig var komfortabelt nok, til at sejren syntes inden for rækkevidde. Der var stadig lidt over 4 min. ned til Begitte, som imidlertid nu var klart fri af Simone, yderligere 3 min. efter. På de næste pladser var det uændret Sofie og Anne-Mette som 4’er og 5’er. 

I mål efter 5:05 timer kunne Ulrikke endelig lade sig kåre som ny, dansk mester. En ’sikker’ sejr, men ikke helt så sikker, som forudsagt. Regnen havde været hård ved hende, og kroppen var formodentlig endnu ikke helt restitueret ovenpå forudgående sygdom. Men hun vandt, på råstyrke og fightervilje. Og nu sad hun så der; en meter efter målstregen på en stol, arrangørerne hurtigt havde stillet frem. Den syntes velkommen, kan man vist roligt sige.

Begitte løb i mål 3.47 min. efter på sølvmedaljepladsen, mens Simone yderligere 3.54 min. efter kunne sikre sig en flot bronze. Sofie og Anne-Mette løb i mål som de næste og rundede dagens top-5 af på flotteste vis.

Stort tillykke til både medalje-vindere og alle øvrige, gennemførende kvinder! Det var en fornøjelse at se, hvor hårdt der blev gået til stålet, og hvor stærkt der blev dystet om placeringerne undervejs. I de 6 år, vi nu har afviklet den slags mesterskaber, har tætheden – og niveau over en bred kam – aldrig været større. Det lover godt for fremtiden!

Apropos fremtid, så bliver der jo desværre ikke noget VM bjergløb i år. De spanske arrangører og myndigheder har valgt at aflyse pga. alt for mange Corona-relaterede udfordringer og begrænsninger. Det er rigtig ærgerligt, men naturligvis fuldt forståeligt. I den givne situation kunne det ikke være anderledes. 

Ingen VM til trods kan en landstræner dog stadig godt analysere og vurdere på årets opnåede resultater, både ved dette DM og foregående begivenheder. Og med tilfredshed kan det i hvert fald noteres, at antallet af kvinder, der nærmer sig ’landsholdsniveau’, er støt stigende. Min umiddelbare vurdering er, at dagens top-5 rent fysisk og ud fra en grundlæggende minimumsforventning er på eller lige over den gode side af ’stregen’. Dog mangler for fleres vedkommende endnu en del erfaring med international trail- og bjergløb, hvilket således meget gerne må indtænkes i kommende års planlægning.

 

HERRER

  1. Nikolaj Dam, Sparta Atletik & Løb. 4:19:56.
  2. Mads Louring, NRC. 4:21:00.
  3. Anders Aagaard Hansen, Blovstrød Løverne. 4:22:47.

Herrernes afvikling blev om muligt endnu tættere end kvindernes. Her var intet i bogstaveligste forstand afgjort før de allersidste kilometer af løbet.

Til start var flere favoritter, bl.a. med løbere, der har været på landsholdet adskillige gange, med to tidligere danske mestre i lang trail, Christian Grøn Nørfelt fra Blovstrød Løverne og Peter Bech fra RacingDenmark og Silkeborg OK, og med flere andre, som vi også godt vidste, kunne løbe trail, men som i særdeleshed ellers mest begår sig inden for OCR-sporten. Herudover var der tillige en pæn flok af øvrige løbere, som næppe heller ville melde sig ud af kampen, før løbet var helt slut. 

Den forsvarende mester, Magnus Højen, var desværre ikke til start. En skade har holdt ham ude længe, og genoptræningen er stadig ikke nået så langt som til deltage i ultratrailløb endnu.

Da starten gik, var det med en vis forsigtighed blandt de forreste. Hvem skulle gribe taktstokken først og slå tonen an til dagens slag? De fleste kiggede lidt på andre end sig selv. 

Men Mads Flensted Louring fra Norden Running Club; en forholdsvis ’ny’ løber i dansk trail, som indtil for nylig havde løbet mere i udlandet end herhjemme, og som vi for første gang så i dyst mod øvrige danskere med en 4. plads til iagttagelsesløbet ved Himmelbjerget for 3 uger siden, ville det dog anderledes og gik i front. Og efter en lille kilometers penge blev et mindre hul slået, indtil han efter 1. runde kunne passere start/mål med et forspring på ca. et min. til en forfølgergruppe, bestående af Christian Nørfelt, Peter Bech og Nikolaj M Dam fra Sparta Atletik og Løb. Et halvt minuts penge herefter kom endnu en gruppe med Jens Tilma fra SPÆN, Anders Poul fra Blovstrød Løverne, Jesper Meins fra Team Meins RUNning og Kim Hansen fra Viborg AM. Yderligere 45 sek. efter denne gruppe kom bl.a. Anders Aagaard Hansen fra Blovstrød Løverne. 

Blandt tilskuerne mumledes med en vis forundring. Hvem er Mads Louring? Ikke mange vidste det, men her er altså tale om en mand, der bl.a. har vundet bjergløb i Vietnam og herudover også har løbet store løb i både Malaysia og på New Zealand. Så lidt danske ’småbakker’ og mudder skræmmer ham ikke alvorligt. 

Blandt forfølgerne såes Peter desværre med en kraftigt blødende hånd. Et styrt havde givet et stort kødsår, der ikke sådan lige lukkede til igen. Hvordan ville det komme til at gå?

Efter 2. runde var stillingen uændret. Mads havde dog nu kun et forspring på ca. 30 sek. til Christian, Peter og Nikolaj, mens Jesper og Anders P. var yderligere ca. 2½ min. bagefter, og Anders Aagaard Hansen endnu ca. 30 sek. efter de to. Jens og Kim var her også stadig godt med. 

Efter 3. runde havde Mads øget en lille smule igen til nu ca. 45 sek., fortsat med Christian, Peter og Nikolaj samlet som nærmeste forfølgere. Ander P. og Jesper var her yderligere 5 min. bagefter, og Anders Aa. yderligere ét minut. Jens og Kim syntes nu ude af kampen, men dog stadig flot i gang. 

På 4. runde rykkede Peter og fik trukket Nikolaj med helt op til Mads, mens Christian gradvist måtte begynde at slippe lidt. Desværre styrtede Peter endnu en gang kort efter tilslutning til fronten, og atter ned på den beskadigede hånd, som tog yderligere skade. Herudover fik hovedet også et slag, og det viste sig desværre ikke længere muligt at fortsætte på forsvarlig vis. Efter løbet måtte han en tur forbi skadestuen, hvor hånden blev syet og hovedet tjekket. Dog heldigvis ingen tegn på noget alvorligt. 

Ved de førende løberes passage efter 4. runde var stillingen nu skiftet. Kort tid efter at have fået tilslutning til Mads havde Nikolaj fundet overskud til at rykke helt forbi og sikre sig et forspring, der nu pludselig var på ca. et min. i eget favør. Christian Nørfelt var stadig med i kampen, men nu dog yderligere ca. 1 min. tilbage. Forspringet til Jesper som nærmeste forfølger til bronzepladsen var på ca. 5 min. med Anders Poul og Anders Aagaard Hansen hhv. ca. 45 sek. og ét min. yderligere efter. Vidste man ikke bedre, ville man tro, medaljerne allerede var ved at være fordelt. 

Men på sidste omgang skete ting og sager. På mange måder havde Nikolaj, Mads og Christian battlet sig selv rigtig trætte. Alle tre gik lidt ned i tempo, og bagfra kom både Jesper og Anders Aagaard Hansen stormende med enten fastholdt eller ligefrem accelereret hastighed, der for begges vedkommende vidnede om fornem disponering af kræfterne. Ved sidste synlige passage tæt ved start/mål ca. et kvarter før afslutning var det stadig med Nikolaj i føring foran Mads, men nu pludselig med Anders Aagaard Hansen helt oppe ved Christian .. og straks også forbi. Og bag dem kom snart også Jesper flyvende! 

Nu blev det spændende. Før udgangen til sidste runde havde der været mere end 8 min. mellem nr. 1 og 5. Nu var den afstand kraftigt indsnævret, og ikke alle så helt lige godt ud længere. 

I mål holdt Nikolaj dog føringen og kunne således lade sig kåre som en ny, flot dansk mester i lang trail med ca. 1 min. forspring til dagens sølvvinder Mads, der må siges at være løbets store iscenesætter. Bare 1 min. og 45 sek. yderligere herefter kom Anders Aagaard Hansen spurtende ind til en nu helt sikker bronze-plads. Christian Nørfelt havde tydeligvis opgivet, da medaljen røg ham af hænde, og på målstregen var det endda lige før, Jesper også fik kontakt. Kun 8 sek. skilte dem i mål. Hvilket ræs! Top-5 i mål inden for bare 4 min. og 43 sek. - Gad vide, om vi nogensinde kommer til at se det igen?

I omtalen af kvindernes løb beskrev jeg, hvordan flere der stille og roligt begynder at nærme sig landsholdsniveau. For mændenes vedkommende er det ikke bare stille og roligt. Det nærmer sig nu snart, at vi har flere end 10 løbere, som alle med sit niveau ville kunne have være kommet på hold indtil for bare 1-2 år siden. Det er virkelig flot, og det vil uden tvivl i de kommende år sætte landstræneren på en udfordrende opgave, når de forskellige udtagelser skal ske.

 

TAK TIL ARRANGØRERNE

Afslutningsvis skal sendes en stor tak til Skive Trail Runners og Rosenhøj Trail der bød sig til som arrangører af årets mesterskab, da sæsonens kalender blev vendt på hovedet, og som til trods for at være en endnu relativt ung forening, præsterede et professionelt og godt arrangement. Ruten var afvekslende, flot og udfordrende, alting spillede, som det kunne ønskes, og jeg hørte kun tilfredse kommentarer fra de, der var med. Det kan man godt være stolte af.

Seneste nyheder