![Nyhed fra Dansk Atletik](/media/xjrbpk5q/elite-og-atletikchef-bo-b-overgaard-foto-christian-joern.jpg)
Debat om spiseforstyrrelser
Klumme skrevet af Bo B. Overgaard, Elite- og Atletikchef i Dansk Atletik
Eliteidrætten vil nedbryde tabuer om spiseforstyrrelser…
Sådan lyder overskriften for den fælles pressemeddelelse d. 24. nov. 2020 fra DIF og Team Danmark. Anledningen er den nye rapport, som er udarbejdet af forskere ved Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet i Sverige, som bl.a. konkluderer, at 4,6 procent af de adspurgte rapporterer en diagnosticeret spiseforstyrrelse. I første omgang gengav pressen primært budskaberne fra pressemeddelelsen, men d. 28. nov. 2020 er der en ny og skærpet vinkling fra DR.dk: ”Problemet i elitesport ’kan være næsten otte gange værre end påstået’”. Denne vinkling tager afsæt i, at Landsforeningen mod spiseforstyrrelser (LMS) undrer sig over, at rapporten sætter lighedstegn mellem niveauet af spiseforstyrrelser blandt danske eliteatleter og den almene danske befolkning.
Er der brug for en detalje-diskussion om omfang?
Set fra undertegnedes side gavner det reelt ikke eliteidrætten eller den konkrete sag om afdækningen af risikoen for spiseforstyrrelser inden for 15 specialforbund, at vi skal i en detalje-diskussion om omfanget af problemstillingen. Sagen er nemlig, at denne rapport (og andre udenlandske rapporter) ikke har entydige data, der kan sige noget om omfang eller fastslå årsager til evt. problemer med spiseforstyrrelser, fx om problemet er opstået før eller efter idrætskarrieren. Det som den aktuelle forskningsrapport om spiseforstyrrelser i eliteidrætten i Danmark til gengæld kan bidrage til, er, at afdække karakteristika og væsentlige symptomer på forskellige elementer af spiseforstyrrelsesproblematikker – og det kan vi i elite- og konkurrenceidrætten bruge til at nedbryde uhensigtsmæssige tabuer.
Hvor placerer vi bedst en rådgivningsfunktion?
Har vi i de senere år haft henvendelser fra atleter eller trænere vedr. at en given atlet muligvis er havnet i en spiseforstyrrelse og/ eller udviser tendenser til at udvikle en given spiseforstyrrelse? Ja, der har været henvendelser! Og heldigvis har vi kunnet henvise til hjælp og vejledning enten via samarbejde med DIFs konsulenttjeneste eller via Team Danmarks ekspertsystem. Ligeledes er der generelle råd og vejledning at hente fra såvel DIF- som Team Danmark-systemet, som trænere og/ eller ledere ude i klubmiljøet kan lade sig inspirere af i forhold til det behov, som måtte være ude i den enkelte klub.
Det er en vigtig pointe i denne klumme, at jeg fuldt og helt anerkender, at vi skal undgå en tabuisering af spiseforstyrrelsesproblematikker; det gør vi vel at mærke bedst ved at have en klarhed om, hvilket sportsligt niveau vi tager afsæt i! Der er nemlig forskel på, om vi taler om den almene konkurrenceatletik blandt børn, unge, national- eller klubelite, motionister m.v. som er forankret i et klubmiljø, eller om vi taler om vores landsholds- og internationale elite. I forlængelse heraf er min personlige holdning, at vi skal være varsomme med at råbe ”ulven kommer” ift om vi reelt kan sige noget om, hvor stort problemet er omkring spiseforstyrrelser inden for atletikfamilien. Og derfor er det også meget vigtigt at fremhæve de forbehold, som den aktuelle rapport selv fremhæver i indledningen, nemlig at rapporten kan IKKE:
- ”fastslå årsager til problemerne, eller om de er opstået før eller efter idrætskarrieren startede.
- fastslå, om deltagerne i undersøgelsen udgør et repræsentativt udsnit af alle danske eliteatleter.”
Uanset hvordan vi vender og drejer problemstillingen, så er vi i atletikfamilien afhængige af at have et ekspertsystem i både DIF og Team Danmark, som kan yde den nødvendige rådgivning og vejledning – det vil i bedste fald være uhensigtsmæssigt, at hver enkelt specialforbund lavede sit eget rådgivnings set-up, frem for at ekspertisen er samlet hos DIF og Team Danmark. Og på den baggrund kan Dansk Atletik råde, vejlede og hjælpe i de konkrete sager, som opstår i vores klub- og træningsmiljøer.
Henvisninger til videre læsning
Har du fået lyst til at læse den fulde rapport ’Spiseforstyrrelser i dansk eliteidræt – en afdækning af risikoen for spiseforstyrrelse, lav energitilgængelighed, træningsafhængighed og depression i 15 idrætsgrene’, så kan du klikke dig ind på den via linket fra DIFs pressemeddelse.
Er du evt. blevet yderligere nysgerrig på et del-emne af spiseforstyrrelsesproblematikken omring eliteatleters trivsel, så har en gruppe forskere fra Syddanske Universitet netop offentliggjort rapporten ’Mental sundhed i dansk elitesport’, som du kan finde via dette link.
/ Bo B. Overgaard d. 30. nov. 2020
Seneste nyheder
-
EM-U18 (4. dag): Tre rekorder & en 5. plads til vilde Viola
Viola Lei Hansgaard satte søndag et forrygende punktum for den danske indsats ved EM-U18, da hun sluttede som nr. 5 i spydkastfinalen med 50.50 meter.
Læs mere -
EM-U18 (3. dag): Viola Hansgaard kaster sig i finalen
Viola Lei Hansgaard stod for lørdagens danske højdepunkt, da hun sendte spyddet ud på 48.36 og dermed sikrede sig en plads i finalen som den syvende bedste.
Læs mere -
EM-U18 (2. dag): William & Samuel avancerer til semi
De danske talenter fortsætter med at levere, når det gælder. Fredag lykkedes det således for både Samuel Kærhøg og William Thøgersen at løbe sig videre til lørdagens semifinaler – sidstnævnte med en imponerende ny PR.
Læs mere -
EM-U18 (1. dag): Kometen fra Oman tæt på sensationel finale
Maguns Kyster Gøhring imponerede alt og alle på 1. dagen af EM-U18, da han i semifinalen på 100 meter skar 0,18 sekund af den personlige rekord. Med 10,66 sluttede den 17-årige Esbjerg-sprinter snublende tæt på en sensationel finale. På 400 meter formåede to andre sprinttalenter at løbe sig i fredagens semifinale på 400 meter.
Læs mere