Ny ledelse i Dansk Atletik
Fra den 1.november er ledelsen i Dansk Atletik ændret. Med administrationschef Helle Nielsens afgang består ledelsen nu af direktør Torben Dan Pedersen samt Katrine Gribel Vorum og Bo Berg Overgaard. De sidste to med nye titler og ændrede jobfunktioner:
Bo bliver elite- og atletikchef. Det sker af flere årsager. Først og fremmest fordi der skal ske en styrkelse af atletikken – forstået som ”stadionatletikken.” Vi skal være flere, der dyrker atletik. ”Og skal det lykkes, skal vi hjælpe klubberne til at gøre atletik vedkommende og interessant for unge mennesker,” siger Bo Berg Overgaard. ”Det kommer vi til at fokusere på i de kommende år. Men vi også være bedre til at hjælpe flere talenter til at få det fulde udbytte af deres evner og indsats. Derfor giver det god mening at samle begge dele i den samme funktion.”
Katrine bliver eventchef, som er en helt ny funktion i Dansk Atletik. Katrine har været med til at arrangere VM Halvmaraton i 2014, VM i Cross sidste år og har været projektleder på Royal Run. ”Der er behov for, at vi samler ansvaret for udvikling og afvikling af Dansk Atletiks events i én funktion,” udtaler Katrine Gribel Vorum. ”Eventbranchen er præget af en meget stærk konkurrence om opmærksomheden. Og pengene. Derfor skal vi simpelthen udvikle nye formater, skabe endnu bedre oplevelser for vores brugere – og måske endda afvikle flere internationale mesterskaber? Vi er stærkt rustet i DAF til at tage udviklingen et skridt videre – også med at hjælpe klubberne til at blive endnu bedre til at afvikle deres løb og events.”
”Som alle med tilknytning til atletik ved, så har vi både seriøse økonomiske udfordringer og Corona at slås med i Dansk Atletik,” siger Torben Dan Pedersen. ”Derfor er det fantastisk, at vi har et lederteam, som – trods den aktuelle modgang – er 110% indstillet på at se muligheder og perspektiver for atletikken. Vi skal være flere. Vi skal blive bedre. Et stærkt og velfungerende lederteam er et vigtigt redskab i bestræbelserne på at nå vores mål.”
Seneste nyheder
-
Årsmøde: Genvalg og nye vedtægter
Der var genvalg til hele den siddende bestyrelse, da der søndag blev afholdt årsmøde i Odense. Valg blev foretaget i henhold til de ny vedtægter, der også blev vedtaget på årsmødet. Tak til alle deltagere på både lørdagens netværksdag og søndagens årsmøde.
Læs mere -
Holdet til NM Cross udtaget
Vi ønsker stort tillykke til de atleter, der er udtaget til at repræsentere Danmark til NM-Cross i Vantaa, Finland den 10. november 2024.
Læs mere -
Trænerløftet
"Som træner vil jeg igennem gode, sjove og inddragende oplevelser dygtiggøre mine udøvere og mig selv". Sådan lyder starten af det trænerløfte, som Danmarks Idrætsforbund og en lang række idrætsgrene i dag lancerer.
Læs mere -
Sparta-dominans og individuelle overraskelser til første afdeling af CRAFT Løbe Cup 2024/25
Første afdeling af CRAFT Løbe Cup bød på god crossunderholdning, og overraskende sejre hos seniorerne. Sparta Atletik & Løb var dagens helt store pointslugere, og de kunne gå hjem med et stort smil på læben, da deres store bredde har givet dem et komfortabelt forspring i kampen om at blive Danmarks stærkeste løbeklub.
Læs mere