![Nyhed fra Dansk Atletik](/media/10vbkczt/sara-slot-til-cag-2019.jpg)
Copenhagen Athletics Games afholdes til fordel for danske OL kandidater
Copenhagen Athletics Games (CAG) afholdes i år, bekræfter Sparta Atletik & Løb. Det er den 8. juni, og man håber at se flere danske OL kandidater på startlisten.
CAG er spydspidsen af danske stævner. Det er det eneste danske stævne på stadion som er en del af World Athletics Continental Tour og har et Bronze label. Det har i mange år været det stævne hvor vi som danskere på hjemmebane møder markant international konkurrence. Og siden OL-kvalifikationsmetoden blev ændret, så har stævnet fået en større og større betydning. Men med Corona-krisens indhug i midler og muligheder hos arrangører og foreninger, så har flere da nok været bekymrede for om startpistolerne ville lyde til CAG her i 2021. Men det sker altså. CAG 2021 er en realitet. Det bekræfter arrangøren, Sparta Atletik & Løb.
Det er dermed også en realitet for mange danske udøvere og OL-kandidater, at et meget vigtigt stævne nu fastholdes. Som tidligere skrevet, så indgår CAG nemlig som en vigtig brik i mange atleters puslespil frem mod en potentiel OL-kvalifikation. En god placering og et godt resultat til stævnet giver nemlig gode rankingpoint. Og med begrænsninger i mulighederne for at komme til start ved internationale stævner så er det bekvemmeligt, at man herhjemme i København kan skrabe gode point sammen.
- Discipliner kvinder: 100m, 200m, 100mH, 400mH, 5000m, trespring, hammerkast og diskoskast
- Discipliner herrer: 100m, 400m, 110mH, 400mH, 1500m, 3000mF, længdespring, diskoskast
DET KAN BLIVE ET MEGET SPÆNDENDE CAG
Fra et dansk synspunkt er CAG er klart mest spændende når vi har danske topnavne med. Og med de sidste par års stærke fremgang i både dansk kast, løb og spring og flertallige danske rekorder senere, så kan vi kun se fremad mod CAG i år og håbe, at mange danske topnavne prioriterer dette stævne.
Der er allerede mange interessante navne tilmeldt hvoraf flere er indehavere af danske seniorrekorder. Her er blot nogle få af dem.
- Mathilde Kramer 100m (dansk rekordholder)
- Louise Østergaard 100m (dansk rekordholder)
- Mette Graversgaard 200m (dansk rekordholder)
- Simon Hansen 100m (dansk rekordholder)
- Tazana Kamanga-Dyrbak 100m (dansk rekordholder)
- Gustav Nielsen 400m
- Andreas Lindgreen 1500m
- Joel Ibler Lillesø 1500m
- Kristian Uldbjerg Hansen 1500m
- Mikael Johnsen 1500m
- Mikkel Dahl-Jessen 1500m
- Jakob Dybdal Abrahamsen 300m Forhindring
- Sara Slott Petersen 400m Hæk (dansk rekordholder)
- Andreas Martinsen 110m Hæk (dansk rekordholder)
- Nicolai Hartling 400m Hæk (dansk rekordholder)
- Kathrine Bebe Diskoskast (dansk rekordholder)
- Lisa Brix Diskoskast
- Sebastian Pedersen Længdespring
- Janne Nielsen Trespring (dansk rekordholder)
- Katrine K. Jacobsen Hammerkast (dansk rekordholder)
STÆVNET ER BLEVET PRIORITERET
Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at stævnet har været i fare for ikke at blive afholdt. CAG er en omkostningstung begivenhed, og så ligger det i år samtidig med fodboldens EM hvor lokalemangel kan blive en udfordring. Der er flere haller omkring Østerbro Stadion optaget til EM. Men det løser sig, fortæller de hos Sparta. Det kan have betydning for mængden af internationale atleter der kan hentes ind til stævnet samt mulighederne for at få dækket omkostninger til transport m.m. Men man har værdsat det som CAG er blevet til og har valgt at prioritere det for at hjælpe de danske atleter. Der er stadig en god sum præmiepenge til stævnet.
MOTIONSLØB
Som regel plejer der at blive afholdt et motionsløb i forbindelse med CAG, og det håber man også i år at kunne afholde. Dette er dog på nuværende tidspunkt ikke endeligt bekræftet.
HVAD MED TILSKUERE?
Som gængs tilskuer til danske atletikstævner har man måske kunne ende med at blive overrasket når man troppede op til CAG hvor man ikke bare har kunnet gå direkte ind. Man er blevet opkrævet et billetgebyr for at kunne få adgang til stævnet. På trods af det har tribunerne været fyldte år efter år, og det viser, at folk gerne vil betale lidt i billetlugen for at se dansk atletik når det er bedst. Det skal vi kun være stolte af, for det er topkonkurrencer der vises. Og det er efterspurgt. Efter fremgang og flertallige danske rekorder i kastediscipliner, springdiscipliner, løbediscipliner og sprintdiscipliner over de sidste par år, så står vi over for et rigtigt spændende CAG 2021 ender mange af de danske topnavne med at komme til stævnet. Og derfor håber man også hos Sparta, at tilskuere vil være velkomne når stævnet skydes i gang den 8. juni. Men pt. er det usikkert hvor langt man er mht. restriktioner på det tidspunkt i juni, så lige nu håber man blot på at det kan lade sig gøre i et eller andet format.
Stævnet var fyldt med tilskuere tilbage ved 2019 udgaven. Foto: Christian Jørn
Vi ser altså nu frem til CAG 2021 der skydes i gang om blot én måned den 8. juni.
Seneste nyheder
-
EM-U18 (4. dag): Tre rekorder & en 5. plads til vilde Viola
Viola Lei Hansgaard satte søndag et forrygende punktum for den danske indsats ved EM-U18, da hun sluttede som nr. 5 i spydkastfinalen med 50.50 meter.
Læs mere -
EM-U18 (3. dag): Viola Hansgaard kaster sig i finalen
Viola Lei Hansgaard stod for lørdagens danske højdepunkt, da hun sendte spyddet ud på 48.36 og dermed sikrede sig en plads i finalen som den syvende bedste.
Læs mere -
EM-U18 (2. dag): William & Samuel avancerer til semi
De danske talenter fortsætter med at levere, når det gælder. Fredag lykkedes det således for både Samuel Kærhøg og William Thøgersen at løbe sig videre til lørdagens semifinaler – sidstnævnte med en imponerende ny PR.
Læs mere -
EM-U18 (1. dag): Kometen fra Oman tæt på sensationel finale
Maguns Kyster Gøhring imponerede alt og alle på 1. dagen af EM-U18, da han i semifinalen på 100 meter skar 0,18 sekund af den personlige rekord. Med 10,66 sluttede den 17-årige Esbjerg-sprinter snublende tæt på en sensationel finale. På 400 meter formåede to andre sprinttalenter at løbe sig i fredagens semifinale på 400 meter.
Læs mere