
Kompetenceweekend i Odense
40 kursister fra 15 klubber deltog i kompetencweekenden den 5.-6. november i Odense.
Odense Atletikstadion fik besøgende fra alle kanter af Danmark, da 40 kursister og 9 undervisere dygtiggjorde sig indenfor børne- og ungdomstræning samt ruteopmåling af landevejsløb i løbet af weekenden.
Mens de fleste deltagere på Ungdomstrænerkursus 2 blev hjulpet af unge atleter fra Odense Atletik og Sparta Atletik & Løb som viste og prøvede af øvelserne, var der fuld fart på ungdomsløbetrænerkursister og børnetrænerkursister, som selv var i gang med de fysiske aktiviteter. Opmålerkursisterne fik også lov til at komme ud i den friske efterårsluft, da ruteopmåling skulle testes i praksis i nærliggende område.
Kursisterne var dog ikke kun trætte, men også tilfredse, da de vendte hjem søndag aften. De var blevet bekræftet i deres tidligere viden, men havde også fået ny inspiration. ”Jeg er blevet bevidst om hvor vigtig min trænerrolle er for at motivere børnene”, udtalte en af kursisterne da vi spurgte til umiddelbar feedback på kurset. En anden kursist satte lidt flere ord på sin oplevelse: ”Jeg synes, at kurset har været godt. Jeg har fået en masse teori som bliver koblet op på det praktiske. Jeg har fået nye øvelser med hjem, som kan varieres på forskellige måder og til forskellige aldersgrupper”.
Også forbundets træneruddannelsesansvarlig Søren Kirketofte var tilfreds med weekenden. "Rammerne her i Odense er virkelig gode med både stadion, indendørshal, teorilokaler og overnatningsmuligheder i umiddelbar nærhed af hinanden. Stor tak til Odense for hjælp med afviklingen og en særlig stor tak til alle undervisere, som gjorde det muligt at afholde disse kurser."
Du kan se kommende uddannelsestiltag i Connect. De to næste kurser er Dommergenopfriskning den 22.-23. november og Ungdomstrænerkursus 1 med start den 26. november.
Seneste nyheder
-
Dialogmøde om startpengesatser
DAF inviterer alle klubber til dialogmøde om startpengesatserne. Mødet afholdes på TEAMS tirsdag den 20. juni kl. 20-21. Tilmelding ikke nødvendig.
Læs mere -
Succesfuldt Børnetrænerkursus på Holte Stadion
Holte Stadion var vært for børnetrænerkursus, hvor 12 trænere fra Trongården, Holte, Sparta, Bagsværd og FIF Hillerød deltog.
Læs mere -
Udviklingsforløb med Dansk Atletik
”Vi mangler trænere”, ”vi mangler medlemmer”, ”vi kan ikke fastholde vores medlemmer”, ”vi mangler økonomi”, er det sætninger I ofte støder på i jeres forening, så er det måske lige præcis jeres forening der har behov for at faciliteret udviklingsforløb hos Dansk Atletik.
Læs mere -
Atletik Ekspressen har første stop om 10 dage i Odense
Onsdag d. 18. juni går det løs på Odense Stadion, hvor Atletik Ekspressen afholder første stævne for børn mellem 6-11 år. Med inspiration fra Skole OL bliver grundelementerne af spring, sprint og kast tilpasset aldersgruppen med aktiviteter, der både er sjove og udfordrende.
Læs mere