
Nordic Technical Conference
De nordiske atletikforbund har afholdt teknisk konference i København.
"Det vigtigste udbytte af konferencen, var at vi fik opdateret os selv og hinanden på, hvad der foregår rundt omkring i de nordiske lande, og fik udvekslet 'best practice', så vi kan løse de tekniske aspekter, både nationalt og internationalt, bedst muligt fremover," fortæller Martin Roald-Arbøl, formand i teknisk komite i Danmark og leder af seneste udgave af konferencen Nordic Technical Conference, der løb af stablen i Kastrup, København, onsdag og torsdag i sidste uge.
De tolv deltagere i konferencen, der repræsenterede alle fem nordiske lande, diskuterede bl.a. faciliteter, regler, uddannelse og certificering af dommere, ungdomsarbejde og fremtidige nordiske konkurrencer. Ifølge Martin Roald-Arbøl, var det især certificeringen af faciliteter, og de nye retningslinjer World Athletics er kommet med på området, der var et af de store temaer, deltagerne brugte tid på at diskutere.
"Vi synes de nye retningslinjer er meget rigide, og at man i højere grad skal tage udgangspunkt i en vurdering af et stadion eller de pågældende faciliteter, inden der stilles krav til forbedringer, for ellers kan det blive en stor byrde for ejerne af faciliteterne, at opdatere dem. Vi har diskuteret, om vi kan komme frem til en fælles måde at arbejde med den nye procedure for certificering, og om vi skal rette henvendelse til World Athletics samlet, hvis udfordringerne bliver for store," fortæller Martin Roald-Arbøl.
De fem nordiske landes atletikforbund har igennem mange år haft et tæt samarbejde på flere områder, også på det tekniske, og repræsentanter fra forbundene mødes hvert andet år til en konference som den i Kastrup, i et af de nordiske lande. I år var det Danmarks tur til at arrangere, og selvom der blev diskuteret undervejs, bar konferencen først og fremmest præg af enighed.
"Langt hen ad vejen, er vi enige, for selvom vi er forskellige størrelser og er på forskellige niveauer internationalt, er vi i stor udstrækning ens i perspektiv og måden vi ser atletikken på, med meget ens rammer i samfundet. Vi udveksler erfaringer og finder løsninger, og styrker hinanden og os selv i arbejdet med regler, uddannelser og certificeringer," fortæller formanden for teknisk komite, og fortsætter:
"Der var også et tema på bordet, om selve reglerne og regelfortolkning, og det er altid spændende at diskutere og undersøge praksis, landene imellem. Vi har et fælles uddannelsessystem, som der kommer nye retningslinjer for fra World Athletics, og som vi så skal omstille os efter. Det er der gået en del tid med at drøfte, og det har resulteret i at vi alle sammen er blevet klogere," afslutter Martin Roald-Arbøl.
Deltagere på konferencen var:
Björgvin Brynjarsson, ISL
Claes Jurstrand, SWE
Daniel Bergin, SWE
Jessica Berlin, SWE
Katja Salivaara, DEN
Kirsten Bergmann, DEN
Martin Roald-Arbøl, DEN
Mika Muukka, FIN
Ole Mark Helwigh, DEN
Pasi Oksanen, FIN
Rickard Bryborn, SWE
Thor Gjesdal, NOR
Seneste nyheder
-
Dialogmøde om startpengesatser
DAF inviterer alle klubber til dialogmøde om startpengesatserne. Mødet afholdes på TEAMS tirsdag den 20. juni kl. 20-21. Tilmelding ikke nødvendig.
Læs mere -
Succesfuldt Børnetrænerkursus på Holte Stadion
Holte Stadion var vært for børnetrænerkursus, hvor 12 trænere fra Trongården, Holte, Sparta, Bagsværd og FIF Hillerød deltog.
Læs mere -
Udviklingsforløb med Dansk Atletik
”Vi mangler trænere”, ”vi mangler medlemmer”, ”vi kan ikke fastholde vores medlemmer”, ”vi mangler økonomi”, er det sætninger I ofte støder på i jeres forening, så er det måske lige præcis jeres forening der har behov for at faciliteret udviklingsforløb hos Dansk Atletik.
Læs mere -
Atletik Ekspressen har første stop om 10 dage i Odense
Onsdag d. 18. juni går det løs på Odense Stadion, hvor Atletik Ekspressen afholder første stævne for børn mellem 6-11 år. Med inspiration fra Skole OL bliver grundelementerne af spring, sprint og kast tilpasset aldersgruppen med aktiviteter, der både er sjove og udfordrende.
Læs mere