
Fire uger til DM senior til DM-ugen i Aalborg - Se krav og discipliner
Igen i år forventer Dansk Atletik en kæmpe fest i Aalborg, når de danske atletikmesterskaber for seniorer afvikles under DM ugen, hvor mere end 200 danmarksmestre skal kåres i 33 forskellige sportsgrene.
Festen skydes i gang med stangspring og kuglestød på havnefronten i Aalborg og 10.000m på Skovdalen atletikstadion fredag d. 23. juni, og fortsætter med intense konkurrencer både lørdag og søndag, med Aalborg Atletik som lokal arrangør.
DM Senior 2023 til DM-ugen i Aalborg, er åben for atleter, som er medlemmer af DAF-foreninger, men forudsætter forudgående kvalifikation, der sker baseret på rangliste, som offentliggøres på Statletik. Kvalifikationsperioden er 15.4.2022-18.6.2023, hvor kun udendørsresultater kan bruges.
Alle forhold omkring og krav til kvalifikation til DM Senior 2023 i Aalborg kan ses her: DM Senior 2023 Aalborg kvalifikation
Tidsskemaet for DM-ugen offentliggøres snarest, når tidsplanen for DR's dækning af atletikken til DM-ugen er på plads, men nedenfor kan oversigten over discipliner til mesterskabet ses:
Fredag 23. juni
K/M 10.000m
M Stangspring
K Kuglestød
Lørdag 24. juni
K/M 100m
K 100m H
M 110m H
K/M 400m
K/M 1.500m
M 3.000m FH
K/M Trespring
K Stangspring
M Kuglestød
K Diskoskast
K/M Hammerkast
Kapgang
Søndag 25. juni
K/M 200m
K/M 400m H
K/M 800m
K 3.000m FH
K/M 5.000m
K/M Længdespring
K/M Højdespring
K/M Spydkast
M Diskoskast
Læs mere om DM-ugen på DIF's hjemmeside her: DM-ugen 2023 i Aalborg
Og om DM Senior i atletik på Aalborg Atletiks eventside: DM i Atletik
Seneste nyheder
-
Dansk Atletik lancerer Unglederakademi for ambitiøse unge atletikentusiaster
Dansk Atletik lancerer et spændende nyt initiativ, Dansk Atletiks Unglederakademi, der sigter mod at tiltrække og udvikle unge ambitiøse ledere inden for atletikverdenen.
Læs mere -
Bruno Batsberg og Katja Lykke Tonstad vandt DM i 24-timers løb
Det blev til lige under 118 omgange for Bruno Batsberg og lige over 100 omgange for Katja Lykke Tonsberg, på den 2 km lange rundstrækning, da de i weekenden vandt henholdsvis mændenes og kvindernes DM i 24-timers løb i Sæby ved løbet '24 Timer Ved Havet'.
Læs mere -
Personlige rekorder og dansk U20-rekord til kastelandskamp i Haderslev
De unge danske kastere stod over for noget af en udfordring inden dagens kastelandskamp mod kasterne fra Norge, der kom på besøg i Haderslev til matchen, som blev spændende og tæt helt til det sidste, og blev en succes på flere parametre.
Læs mere -
Mindeord for Torben Peter Laursen
Vi har modtaget disse mindeord for Torben Peter Laursen, formand for Københavns Idræts-Forening.
Læs mere