30 år siden: Da Renata skrev historie og bragte sølvtøj hjem til Danmark
En solrig augustaften i 1993 mejslede Renata Pytelewska Nielsen sit navn ind dansk atletiks historie for altid, da hun blev den første dansker til at vinde en individuel medalje ved VM. Efter en historisk tæt finale, kunne hun hive bronzemedaljen hjem i kvindernes længdesprings konkurrence.
Vi skal tilbage til året 1993. Tilbage til en smuk sommeraften, hvor solen sejler dovent ned over tribunen på Gottlieb-Daimler Stadion i Stuttgart. Klip til kvindernes længdesprings konkurrence. Her er Renata Pytelewska Nielsen fra Danmark i gang med at springe sit første spring. Hun hænger i luften, med knæene trukket op under hagen, inden hun lander. Hun svæver ud på 6,76 meter. Et spring der, efter en neglebidende kamp om medaljer, skal vise sig at være nok. Bronze til Renata og bronze til Danmark. Den første individuelle danske medalje til VM i atletik nogensinde.
Nu skriver vi august 2023, og VM i atletik nærmer sig med hastige skridt. Det betyder også, at Renatas monumentale præstation har jubilæum. Det er samtidig en anledning til at fortælle historien, om en af de helt store dage i dansk atletiks historie.
En målrettet atlet
Renata kom ind til VM finalen som 10. seedet efter PB og 8. seedet efter SB. Ved første øjekast var hun derfor ikke storfavorit til tage en medalje, men hun forklarer selv, at hun gik ind til finalen med en følelse af målrettethed:
”Det gik godt i kvalifikation og der kunne jeg godt fornemme, at der var lidt mere.”
Efter de første to spring i finalen, hvor hun i begge forsøg sprang 6,76 meter, fik hun fornemmelsen af, at hun havde kurs mod noget stort:
”Der var mange små detaljer, der hele vejen igennem bekræftede mig i, at jeg var på rette spor.”
Bronzekamp afgjort med et mulehår
Renata havde en god fornemmelse, men i løbet af konkurrencen kunne hun ikke læne sig tilbage og nyde udsigten til en sikker medalje:
”Jeg var nervøs, fordi vi lå tæt, og derfor følte jeg mig ikke sikker på noget som helst tidspunkt.”
Når man kigger på resultatlisten, forstår man, hvorfor Renata var nervøs. Første- og andenpladsen var sikre. Tyske Heike Drechsler sprang sig til guld med et suverænt spring på 7,11 meter og ukraineren Larisa Berezhnaya vandt sølv med 6,98 meter. Tredjepladsen var på ingen måde sikker. Her sprang fjerde pladsen 6,75 meter, femte pladsen 6,74 meter og sjette pladsen 6,73 meter. Efter den tætte finale kunne Renata endelig ånde lettet op:
”Jeg trak først vejret dybt efter at fjerde pladsen, havde sprunget kortere end mig.”
Uforståelig triumf
Da den sidste atlet var landet i sandet og Renata skulle på podiet, kunne hun nærmest ikke forstå, at det var sandt:
”Man er der, man står der og man kan høre publikum, men man tænker om det er en film eller om det faktisk er en realitet.”
Den var god nok, for den aften i Stuttgart viste Renata vejen for dansk atletik, og i de følgende år fulgte hun op på succesen. I 1996 triumferede hun med en guldmedalje ved indendørs-EM, og i dag er hun stadigvæk indehaver af den danske rekord, med et spring på 6,96 meter.
Gode råd til de nuværende atleter
VM i Budapest banker så småt på døren og Renata har et godt råd til de danske atleter, som skal ned og konkurrere:
”Man skal være målrettet og ikke lade sig forstyrre af andre.”
Tiden vil vise om de danske atleter også kan lave et flot resultat, men det kan i hvert fald ikke skade at lytte til Renata Pytelewska Nielsen – vinder af den første danske individuelle VM-medalje nogensinde.
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #4: En svær sæson, men Ida nåede i mål
Hun fik opfyldt målet om at nå til OL, og undervejs forbedrede hun sin egen danske rekord, men så var en ujævn og svær sæson også forbi. Efter en vellykket operation i akillessenen krydser Ida Karstoft nu fingre for, at hun i 2025 igen kan løbe stærkt.
Læs mere -
Sæsonrevy #3: Uldbjerg øjner en stor sæson
Han slettede Mogens Guldbergs 33 år gamle 1500 meter-rekord og markerede sig stærkt ved VM-inde. Udendørssæsonen sluttede imidlertid, inden den var begyndt. Nu er Kristian Uldbjerg Hansen omsider klar til at fortsætte, hvor han slap, og går det som håbet, bliver 2025 et stort år.
Læs mere -
Søg Hjortens Legat 2025
Nu har sjællandske klubber igen mulighed for at søge Hjortens Legat. Ansøgningsfrist søndag den 19. januar 2025.
Læs mere -
Ændring til statistikføring af landevejstider på Statletik
Fra 1. januar 2025 går Statletik over til at registrere landevejsresultater baseret på nettotider. Dette gælder for personlige rekorder og andre resultater på profilerne samt ranglister. Danske rekorder i senior og U23-klassen vil fortsat blive noteret på bruttotid, mens masters fortsætter med at registrere deres rekorder på nettotid.
Læs mere