VM (1. dag): Uldbjerg efter den hurtigste danske tid i 26 år: Jeg kan kun være tilfreds
Med personlig rekord 3:37,27 fik 1500 meter-løber Kristian Uldbjerg Hansen ikke bare en fornem VM-debut, men også fuldendt en flot dansk 1. dag.
To starter, én dansk og én personlig rekord. Dansk atletik fik lørdag den bedst tænkelige VM-åbning. Nok måtte Kristian Uldbjerg Hansen ligesom Sofia Thøgersen se sig slået ud i det indledende 1500 meter-heat efter en 13. plads, men med tiden 3:37,27 løb han ikke bare sin bedste tid nogensinde; det er også den hurtigste tid af en dansker siden 1997.
”Det var tæt på at være et optimalt løb. Jeg sætter personlig rekord, så jeg kan kun være tilfreds. Jeg holdt mig inde ved sargen hele vejen og fik den korteste vej rundt. Jeg håbede på et så langsomt heat som muligt, men forventede et hurtigt et,” sagde Uldbjerg efter løbet til DR.
Uldbjerg lå lunt placeret i feltet det meste af vejen. Han rundede de første 400 meter i meget hurtige 56,3, inden næste omgang var mere menneskelig med ca. 59 sekunder. Da løbet gik ind i den afgørende fase, blev forskellen stor, og der var trods langt op til top-6, som var drømmen.
”Men jeg er godt tilfreds. Det giver lidt gåsehud at stå her nu. Det har taget mig mange år at nå hertil.”
Uldbjergs tid, der rykker ham en plads op som nr. 5 på alle tiders liste, var den 30. hurtigste blandt de 58 deltagere. Altså langt bedre end seedningen indikerede. 
Seneste nyheder
-
Europæisk topniveau ved Copenhagen Open i Hvidovre
Atletik i ugen: Et enkelt DM og derudover en række stærke danske sprintere, der jagter hurtige tider og EM-ranking-point. Det er hovedingredienserne i endnu en spændende dansk atletikweekend.
Læs mere -
Trænerstafetten: "Vi skal ikke fokusere på den enkelte, men på miljøet"
Asle Rønning Tjelta samler her trænerstafetten op. Den norskfødte disciplinansvarlige for mellem- og langdistanceløb i Dansk Atletik reflekterer med sine erfaringer fra det norske løbemiljø og den udvikling det har gennemgået de sidste 20 år over, hvordan man løfter dansk løb. Og så inviterer han til et inspirationsmøde i løbet af sommeren.
Læs mere -
Millenaar og Simonsen generobrer tronerne til DM i halvmaraton 2026
AGF tager en dobbeltsejr ved DM i halvmaraton i en tralv weekend, hvor de danske trailløbere deltog ved EM og de danske kastere led et knebent nederlag til Norgen. Reportage, resultater og reaktioner.
Læs mere -
Resultatrullen juni: Monneret vinder i Finland
Dette er Dansk Atletiks resultatrulle. En blog, som løbende opdateres med de relevante danske atletikresultater, som ikke bliver behandlet selvstændigt.
Læs mere