
DM kapgang 35 km
Der blev lørdag afviklet DM 35 km kapgang på en 2 km-rundstrækning i Valbyparken, København, med Phønix som arrangørklub.
Som eneste deltager var det 59-årige Klaus Nygaard Jensen, KIF, som snuppede titlen som dansk mester på den længste DM-distance i kapgang. Tiden blev 4 timer 13 minutter og 15 sekunder.
Det foregik ikke helt alene, eftersom der var en svensk gæst med på samme distance, og han var i mål få minutter før.
Præcis som ved halvmaraton i samme weekend var det ganske lunt, 22 grader.
Samtidig med DM var der kapgangsstævne på kortere distancer. Her blev der sat tre mastersrekorder.
I klassen mænd 55-59 år gik Claus Hechmann, HMRC, 5 km kapgang på 24.29 og 10 km på 51.30.
Claus Hechmann gik fuld skrue på 5 km (mellemtid) for derefter at holde dampen tilstrækkeligt oppe til også at klare rekorden på 10 km. Stærkt.
Peer Jensen, Phønix, tangerede M65-rekorden på 10 km med 1.07.32.
Seneste nyheder
-
EM i Italien, masser af masters medaljer
EM Masters er i fuld gang i Pescara, Italien, hvor knap 5000 atleter kæmper frem til og med søndag. Det danske hold har allerede hentet 20 medaljer, heraf 7 af guld.
Læs mere -
DAF årsmødeweekend , den 7.-8. oktober 2023
Materialet til næste weekends årsmøde er opdateret med valgoversigt og deltagerlister. Det er ikke længere muligt at tilmelde sig selve årsmødet, men der er stadig pladser på lørdagens temadag.
Læs mere -
Det danske hold jagter personlige rekorder til VM landevej i Riga
Når de danske landvejsløbere skal i aktion til VM landevej i Riga på søndag, er det helt store mål for dem at løbe op til deres bedste og forsøge at forbedre deres personlige rekorder på distancerne.
Læs mere -
CRAFT Løbe Cup - ny cross og landevejsløbsserie
Dansk Atletik lancerer CRAFT Løbe Cup og går i luften med seks fede løbekonkurrencer, der er spændende, udfordrende og sjove cross- eller landevejsløb.
Læs mere