Tilmeldingen til HCA- og DM Masters Marathon, nærmer sig med hastige skridt
I slutningen af september danner Odense ramme om et brag af en løbefest. Programmet byder på DM Masters Marathon og distancer til løbere i alle aldre. Det er stadigvæk muligt at købe et startnummer, men der er kort tid til tilmeldingsfrist.
Søndag d. 24. september bliver HCA Marathon skudt i gang, og man kan stadigvæk nå at være med til folkefesten i Odense, da tilmeldingsfristen først er torsdag d. 21. september kl. 10.00.
Man kan finde mere information og tilmelde sig her.
I år er der mere på spil end en ny PR. Maratonet lægger også asfalt til DM Masters Maraton, hvor masters atleter fra hele landet skal kæmpe om DM-medaljer på en af verdens hurtigste maratonruter. Det er derfor også en perfekt mulighed for at sætte en god tid. Tilmeldingen er åben til og med d. 17. september.
Man kan finde mere information og tilmelde sig til DM her.
Et løb for hele familien
HCA Marathon er ikke kun for hardcore langdistanceløbere, da der er rig mulighed for at deltage, hvis man ikke har mod på at løbe 42 km. Udover maratondistancen, kan man prøve sin form af på halvmarathon, halvmarathon walk og 10 km. Hvis man er under 18 og gerne vil løbe en kortere distance, er der også mulighed for at tilmelde sig ”MiniMarathon”, som er en rute på 4,2 km.
Løbsdirektør Erik J. Mogensen understreger, at HCA Marathon tilbyder noget til alle:
”HCA Marathon er jo som udgangspunkt et langdistanceløb, men vi har i en årrække arbejdet målrettet for at gøre arrangementet til en løbefest for hele familien”.
Alt information om de forskellige distancer ligger på HCA Marathons hjemmeside.
Mange deltagere
Når starten går, bliver Odenses gader fyldt med glade løbere og i år forventer arrangørerne over 6000 deltagere, hvilket vil være rekord. Med en uge til tilmeldingsfrist, er der kun lige over 300 pladser tilbage på maratondistancen. Man skal også være hurtig ude, hvis man skal sikre sig et startnummer til halvmarathon walk, da der kun er lige over 40 pladser tilbage.
Seneste nyheder
-
VM-U20: Vincentsen slutter sin tikamp stærkt af
DAG 4. Nok var der et par små skuffelser undervejs, men Mads Vincentsen fik lørdag sluttet sin tikamp stærkt af med to personlige rekorder. Efterfølgende kunne holdleder Juan Diego Gonzalez gøre status over det vigtige mesterskab.
Læs mere -
EM 2026: Alt hvad du skal vide
Mandag begynder EM i atletik. Hele 28 danske atleter er udtaget og der er dermed danskere i aktion næsten dagligt. Få overblikket over hvem, hvad og hvornår.
Læs mere -
VM-U20: Ronja løber PR hjem i VM-debuten
DAG 3. Ronja Christophersen skar i fredagens indledende 200 meter-heat to hundrededele af sin personlige rekord, mens Viola Lei Hansgaard manglede lidt over en meter i at nå spydkast-finalen.
Læs mere -
VM-U20: Stærk indsats af Christoffer er ikke stærkt nok
DAG 2. Med tiden 47,80 var Christoffer Banke Jørgensen bare 0,43 sekund fra avancement i torsdagens indledende 400 meter-heat.
Læs mere