Første runde af CRAFT Løbe Cup: Her er hvad du skal vide
På søndag danner Øresundsparken på Amager ramme om første runde af CRAFT Løbe Cup, hvor løbere i alle aldre skal prøve kræfter med cross. Vi har samlet de praktiske informationer, som er vigtige at vide inden starten går.
Løbet bliver skudt i gang søndag middag, hvor løberne skal ud på en rundstrækning i Øresundsparken på Amager. Som det sig hør og bør til cross, bliver det en dag i elementernes tegn, hvor vind og vand i samspil med græs og små skrænter, giver den perfekte udfordring for alle de seje deltagere.
Er du endnu ikke tilmeldt? Det er muligt at tilmelde sig frem til midnat lørdag, både som hold og enkeltvis.
Læs mere og tilmeld dig via SportsTiming: Tilmelding CRAFT Løbe Cup - afdeling 1
Praktisk information
Ruten til søndagens CRAFT Løbe Cup afdeling 1, er en 2 km lang rundstrækning. På rundstrækningen skal man passere flere små toppe. Mere konkret, vil underlaget primært bestå af græs. Til de løbere, som løber med pigsko, anbefaler vi at løbe med 12 eller 9 mm pigge.
Adressen er Øresundsparken 88 (https://maps.app.goo.gl/1LZKcB8WaDVQBUyb9)
Løbet er opdelt i flere forskellige distancer og det er vigtigt at være opmærksom på, at starttiderne varierer alt efter alder.
Starttiderne ser sådan her ud:
Kl. 12.00, 2 og 4 km: Åbent løb (Hovedsageligt for børn og unge)
Kl. 13.00, 6 km: U18, U20, Master 50-59 og Master 60+
Kl. 14.00, 8 km: Senior og master 40-49
Toiletter kan man finde hos Amager Motionsklub, som ligger på den anden side af Amager strandvej. På samme side, er der mulighed for parkering. Til dem som ikke er i bil, er det muligt at tage metroen til Femøren, som ligger få hundrede meter fra start og mål.
Inden man kan løbe, skal man hente sit startnummer og det foregår ved start og mål. Startnumrene hentes klubvis.
På kortet herunder kan man se ruten og få overblik over start/mål, parkering og nummerudlevering.
Når løbet er slut, har CRAFT sørget for fede præmier til dagens vindere samt en række udtrækningspræmier.
Seneste nyheder
-
Sæsonrevy #4: En svær sæson, men Ida nåede i mål
Hun fik opfyldt målet om at nå til OL, og undervejs forbedrede hun sin egen danske rekord, men så var en ujævn og svær sæson også forbi. Efter en vellykket operation i akillessenen krydser Ida Karstoft nu fingre for, at hun i 2025 igen kan løbe stærkt.
Læs mere -
Sæsonrevy #3: Uldbjerg øjner en stor sæson
Han slettede Mogens Guldbergs 33 år gamle 1500 meter-rekord og markerede sig stærkt ved VM-inde. Udendørssæsonen sluttede imidlertid, inden den var begyndt. Nu er Kristian Uldbjerg Hansen omsider klar til at fortsætte, hvor han slap, og går det som håbet, bliver 2025 et stort år.
Læs mere -
Søg Hjortens Legat 2025
Nu har sjællandske klubber igen mulighed for at søge Hjortens Legat. Ansøgningsfrist søndag den 19. januar 2025.
Læs mere -
Ændring til statistikføring af landevejstider på Statletik
Fra 1. januar 2025 går Statletik over til at registrere landevejsresultater baseret på nettotider. Dette gælder for personlige rekorder og andre resultater på profilerne samt ranglister. Danske rekorder i senior og U23-klassen vil fortsat blive noteret på bruttotid, mens masters fortsætter med at registrere deres rekorder på nettotid.
Læs mere