
Hvidovre AM søger TrackFit træner
Hvidovre Atletik og Motion søger en ekstra TrackFit træner til klubbens trænerteam. Se stillingsopslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information.
Vil du træne voksne i funktionel træning?
Hvidovre Atletik & Motion søger ekstra træner til at indgå i vores TrackFit-trænerteam.
Vores TrackFit træning er for voksne, og det er en sjov og effektiv udendørs funktionel træning, med udgangspunkt i atletikkens grundtræning, tilpasset så alle kan være med uanset færdigheder og fysisk form.
Træningen er meget varieret og kan blandt andet bestå af cirkeltræning, kast med medicinbolde/kugler, styrketræning med og uden vægte, sjipning, trappe- og bakkeløb, stafetter og løbelege. Træningen er en kombination af individuelle-, par- og holdøvelser.
Holdet består pt. af 17 engagerede seje deltagere.
Om dig
Du har gerne en relevant uddannelse, eller trænererfaring fra atletikken/anden idræt. Du synes træning og sved på panden er fedt, du er socialt anlagt og udadvendt, med godt humør.
Du skal kunne træne TrackFit holdet onsdage kl. 17-18 på Hvidovre Stadion, og det er en stor fordel hvis du også ville have mulighed for at hjælpe indimellem mandage kl. 17.30-18.30.
Opstart snarest muligt.
Interesseret?
Send os 7-8 linjer om dig selv! Ansøgning og spørgsmål sendes til Ida Regitze Krag på ida@hvidovre-atletik.dk. Læs mere om vores TrackFit hold her.
Seneste nyheder
-
Gamle kendinge slog til hos herrerne, mens Juliane Hvid var suveræn hos kvinderne
CRAFT Løbe Cups sjette og sidste afdeling blev afviklet på en flad, solbeskinnet og noget vindblæst rute i Klampenborg. Mens der var stor spænding om udfaldet hos mændene, var Spartas Juilane Hvid helt suveræn hos kvinderne.
Læs mere -
Danske syvkæmpere viser klasse i Brescia
Med en 3. og 4. plads ved Multistars i Brescia leverede Betty Marie Ramsgaard og Karla Schärfe en historisk god præstation. Førstnævnte var bare 15 point fra sin egen danske rekord – og yderligere syv point fra en sensationel sejr.
Læs mere -
Ny dansk 100km-rekord
I weekenden blev de danske ultramesterskaber afgjort. Her blev det til ny dansk 100km rekord til Mads Lund, der tilbagelagde den lange distance med en km-tid på 4:07.
Læs mere -
Stærkt Dansk hold til VM i stafet
Seks danske løbere er blevet udtaget til VM i stafet. Her skal de forsøge at løbe Danmark ind blandt de 14 hurtigste nationer i verden, for dermed at sikre deltagelse til sommers VM i Atletik.
Læs mere