
Tidsskema for DM-ugen 2024
Så er vi klar med vejledende tidsskema for DM-ugen i Herning. Der afholdes DM i 3 tekniske discipliner samt i 5 km.
DAF kommer med længdespring, kuglestød, stangspring og 5 km til dette års DM-ugen. Konkurrencerne afholdes centralt i Herning og vi håber de bliver et tilløbsstykke for både deltagere og tilskuere.
Vejledende tidsskema:
Fredag 21. juni
16:20 K Længdespring
18:55 M Længdespring
Lørdag 22. juni
13:05 M Kuglestød
15:20 M 5 km (tidsgrænse 17:00)
15:40 K 5km (tidsgrænse 20:00)
16:20 Åben 5 km (tidsgrænse 50:00)
Søndag 23. juni
11:30 K Stangspring
14:30 M Stangspring
I kuglestød er det alene mændene, der kæmper om DM titlen i Herning. Dette skyldes aktivitetssammenfald for kvinderne, som i stedet afgør DM i Hvidovre weekenden efter. Til Senior DM i Hvidovre den 29.-30. juni vil der endvidere blive afholdt DM Revanche for de tekniske discipliner, der afgøres i Herning.
DM på 5 km. i Herning bliver et gadeløb, hvor de bedste løbere starter i to elitefelter. Desuden har vi har fået mulighed for at åbne løbet for alle aldersklasser, så der vil også blive afholdt DM for U18, U20, U23 samt alle masters årgange (30+). Løbet afvikles på en 1250m rute i bymidten (løbes 4 gange) og er åbent for alle, der kan løbe under 50 min. dog max 750 deltagere.
DR sender direkte fra alle konkurrencer og vi glæder os til en stor DM fest i Herning. Læs mere om DM-ugen her.
Information om kvalifikationskrav, tilmelding og praktiske forhold til DM Senior følger her på siden og hos Hvidovre AM.
DM 10.000m afholdes i år separat og det sker den 1. juni på Skovvang Stadion, hvor Blovstrød-Løverne er værter for både senior og masters. Her er allerede åbent for tilmelding.
Seneste nyheder
-
Atletik i ugen: Nordisk dyst & mulig drømmemile
Overblik: Søndagens landskamp i Finland er weekendens altoverskyggende begivenhed, men også i Boston såvel som Ballerup og Odense er der ting på plakaten.
Læs mere -
Dansk løbs nye guldalder
Dansk langdistanceløb er på vej ud af en årelang rekordtørke. Siden januar 2024 er der blevet sat 5 seniorrekorder og endnu flere kan være på vej.
Læs mere -
Atletik fra begyndelsen
Dansk Atletik sætter fokus på børn i alderen 0-12 år med nye tiltag, der lægger fundamentet for fremtidens atleter.
Læs mere -
Så er holdet til søndagens Nordenkamp udtaget
De 39 atleter, der skal repræsentere Danmark til Nordenkampen på søndag, er udtaget.
Læs mere