Frivillige

NM 4 Web Box 959540

 

Dansk Atletik er arrangør og søger frivillige til at være med til at løfte og levere et flot stævne. Vil du være med til at gøre en forskel for fremtidens stjerner, når nordens bedste juniorer mødes på dansk grund?

For at afvikle det bedst mulige mesterskab for de nordiske atleter, har vi brug for frivillige med atletikforståelse.

Vi søger hjælp til afvikling af selve konkurrencerne. Enkelte opgaver kræver dommerkort, men de fleste opgaver kan løses af alle, med lidt erfaring fra tidligere stævneafvikling. 

Din arbejdsindsats er ulønnet, men vi sørger selvfølgelig for forplejning og der er også en t-shirt til alle frivillige. Det er en rigtig god chance for at være med i inderkredsen omkring afviklingen af et internationalt stævne og det bliver helt sikkert en stor oplevelse og en god mulighed for at knytte kontakter og venskaber på tværs af foreninger. 

Udfyld denne korte formular for at tilmelde dig som frivillig. Tilmeld dig gerne med det samme, men senest den 29. juli. Du hører tilbage fra os i starten af august, men book endelig weekenden til NM i Tårnby.