Simon Hansen ved VM-inde i 2024. (DECA Text&Bild)

Usain Bolt satte noget i gang i Simon

VEJEN TIL PARIS ’24. Egentlig lå det i kortene, at han skulle være fodboldspiller som sin far, der var kendt som Superligaens hurtigste. I stedet endte Simon Hansen i de hurtiges superliga. Nu er hans ambitiøse mål at løse billet til OL i Paris i hele tre discipliner – som den første dansker i 100 år.             

Den sommer i 2008 kogte Håndbolddanmark over af begejstring. Mikkel Hansen havde lige scoret sit nu legendariske frikastmål mod Rusland i det sidste sekund, og det fyldte naturligt i nyhedsstudiet fra Beijing. I det næste indslag blev der dog gjort plads til Usain Bolt, der på uhørt flabet vis vandt 100 meter-finalen i ny verdensrekord.

Det var Simon Hansens første OL-øjeblik.

”Jeg var 10 år og husker svagt, at jeg så klippet med Bolt, dog uden at tænke nærmere over det. Året efter sad jeg så med min far på Burger King efter en fodboldkamp, og der lå en avis med Usain Bolts verdensrekordløb ved VM på forsiden. Jeg læste artiklen to gange, det satte noget gang i min hjerne,” fortæller Simon Hansen, der 12 år senere selv OL-debuterede i Tokyo.

Det var ikke fordi oplevelsen dengang direkte afstak en ny retning i hans idrætsliv. Som søn af Ikast-spilleren Ove Hansen, som netop var kendt for sin hurtighed, syntes den nemlig allerede at ligge hos FC Midtjyllands talentakademi.

”For mig handlede det 100 procent om fodbold, og jeg tænkte egentlig blot på atletikken som en måde at blive en hurtigere fodboldspiller på. For jeg var ikke hurtig nok på det tidspunkt. De andre på holdet var kommet tidligere i puberteten end mig, jeg var måske 155 cm høj, mens nogen var vokset til 180 cm. Så jeg kom ikke med på 1. holdet, blev sorteret fra.”

I stedet meldte han sig ind i den nærliggende atletikklub, Herning GF, voksede sig større, og ved DMU i Skive 2012 satte han sin første ungdomsrekord. Resten er historie, som man siger. Men alt tyder på, at vi stadig har de bedste kapitler til gode. Og med 2024 som OL-år kunne timingen ikke være bedre.

En anden fornemmelse
”Jamen, det har aldrig gået bedre end lige nu. Jeg føler, at der skete et switch på træningslejren på Tenerife i januar. Det var som om, at jeg fik en anden fornemmelse i mit løb. Siden er det gået op og ned, men mest op.”

Ved Aarhus SPRINT’n’JUMP den 23. januar åbnede Simon sin sæson med et brag, da han vandt den internationale 60 meter-finale i personlig rekord 6,58. Det gav ham en billet til inde-VM i marts, hvor han med 6,61 og 6,62 i semifinalen bekræftede sit nye niveau. Tiderne har tilmed styrket hans OL-kandidatur på 100 meter, hvor det ellers ved både VM og EM i 2022 var 200 meter, han satsede på.  


(foto: Lone Dybdal)

”Jeg har altid sagt, at hvis der blot var en lille mulighed for at løbe 100 meter til OL, så ville jeg gribe den. Jeg skal bare have tre gode 100 meter-tider i løbet af sommeren, og så er der stadig plads til også at løbe 200 meter.”

At han har noget at have sine drømme i, blev bekræftet i Sydafrika i sidste måned, hvor han med 10,26 løb sin næstbedste 100 meter nogensinde foruden 20,65 på 200 meter i let modvind.

Dermed har den 25-årige Aarhus 1900-atlet altså fortsat tre OL-pladser i spil, hvor den første – med stafetholdet – bliver afgjort i Bahamas den 4.-5. maj. Skulle der i sidste ende vise sig at være gevinst på alle lodder, bliver han den første dansker i 100 år til at løbe alle tre discipliner ved et OL. Hans træningsmakker Kojo Musah brød ved OL i Tokyo 93 års dansk fravær på 100 meter, men på mændenes 200 meter har vi fortsat ikke været med siden Berlin 1936.  

Den lange jagt
Efter World Relays indleder han den 15. maj den lange jagt på yderligere ranking-point. Det sker i Vari, Grækenland, hvor planen er at løbe både 100 og 200 meter, inden han nogle dage senere ved NM i Malmø går efter titlen på 200 meter. Herefter har han i samråd med landstræner Tony Lester, som har taget over efter Mikkel Larsen, plottet stævner ind i Norge og Slovakiet.

”Det bliver nogle intense perioder med konkurrencer. Herefter skal der ro på frem mod EM,” fortæller Simon Hansen, der trives i den nye internationale træningsgruppe, som er opstået i Aarhus, efter at briten Tony Lester erstattede elitechef Mikkel Larsen som landstræner i sprint/hæk.   

”Tonys træningsstil er lidt anderledes end Mikkels, og man skal lige vænne sig til den. Den er vel nok mere amerikansk baseret, men det kender jeg jo til fra mit collegeophold. Det har været en fin overgang, og jeg har kun godt at sige om min nye træner.”

Med fjernelsen af løbebaner på Aarhus Stadion, hvor Simon i 2021 nåede at sætte en af de sidste stadionrekorder med 20,49 (DR) på 200 meter, kommer det mere beskedne Viby Stadion den kommende tid til at huse fornemt selskab. Kontrasten til et fyldt Stade de France kunne næppe være større. Et tomt stadion prøvede han dog allerede i Tokyo i coronaens tid.

”Jeg husker, at vi gik rundt i OL-byen, sad i kantinen med Sara Slott og Ole Hesselbjerg, og de syntes det var ærgerligt med de tomme tilskuerpladser. Men for mig var det fint, det var mit første store mesterskab, jeg havde faktisk aldrig løbet foran tilskuere, højest tusind stykker til CAG. Så jeg tænkte ikke over det, det føltes faktisk normalt.”


Simon Hansen ved EM i München 2022, hvor han nåede semifinalen. (Lone Dybdal)

Professionel sprinter
Følgere på Instagram har Simon Hansen til gengæld mange af. På den personlige profil kan han mønstre 26.000, mens ”Hansen Sprint Performance” – hvor man bl.a. kan tilkøbe træningsprogrammer - er helt oppe på 158.000. Det gør, at han – sammen med støtte fra Team Danmark, sin klub og atletikforbundet – kan leve professionelt, selvom han denne sommer også regner med at færdiggøre en bachelor i erhvervskommunikation.

”Jeg er superstolt over at have bygget kanalen op. På træningslejren i Sydafrika var der mange, der kom hen til mig, fordi de følger min træning. Her i Aarhus er der ingen på gaden, der kender mig, men det passer mig nu egentlig godt. Jeg har en fin hverdag her, men selvfølgelig vil man da gerne have lidt anerkendelse.”

Måske kommer det i år - eller de næste år. Han føler nemlig ikke, at 2024 nødvendigvis bliver året, hvor karrieren kulminerer. 

”Jeg føler, at mit peak startede i januar, og jeg er sikker på, at jeg kan køre på det her niveau til jeg er 30, så Los Angeles 2028 indgår også i mine planer. Om jeg kan altså kan holde mig fri for skader. 

Men først gælder det Paris 2024 og kvalifikationen i de tre discipliner, som netop var Usain Bolts.  

VEJEN TIL PARIS '24: I den kommende tid bringer vi her på hjemmesiden en række artikler med olympisk vinkel. Med fokus på de atleter, der kæmper for at komme med, men også med et blik tilbage i den lange og rige OL-historie. 

Seneste nyheder