We are Denmark
Dansk Atletik
Nyhed fra Dansk Atletik
Katrine Koch Jacobsen ved EM i Rom. (DECA Text&Bild)
ELITE

Katrine tog hammeren i hånden og fandt sin hylde

: Jeppe Weinreich

VEJEN TIL PARIS '24. På rekordtid har hun etableret sig i verdenseliten i hammerkast og styrer nu mod OL – som den første danske kvinde i disciplinen nogensinde. For Katrine Koch Jacobsen krævede det dog noget tid at forstå, at hendes atletiske talent passede som hånd i handske med lige netop hammerkast.     

Dengang faldt valget hende ikke let. Hun sig så som en allround atlet med hækkeløb som favorit, men for kastetræner Carsten Bomme stod det klart: Katrine Koch Jacobsens havde et stort, uforløst potentiale inden for hammerkast. 

”Jeg vidste ikke helt, hvad det indebar at skulle blive kaster. Det skræmte mig lidt og holdt mig tilbage: For hvad kunne kasteverdenen egentlig byde på?”

Svarene på det spørgsmål er mange, men det vigtigste er nok: Deltagelse ved De Olympiske Lege. Det, som for atletikfolk og mange andre sportsudøvere står som det største. 

For de fleste forbliver OL en drøm, der ikke går i opfyldelse. Nogle få når det krævede niveau, men uheldigt nok ikke i et OL-år, som symbolsk nok også er skudår. Katrine har holdt sit hidtil højeste niveau i indeværende OL-år og indtager efter deadline en solid placering som nr. 14 blandt de 32 navne, som ligger til at komme til Paris.

Selv har hun dog svært ved at tro på det, da vi taler med hende over telefonen. For endnu er hun ikke officielt udtaget.

”Jeg tror først på det, når jeg ser det sort på hvidt,” slår hun fast.

Et bestemmende valg
Landstræneren i kast så ikke kun rigtigt dengang; han fik hende også overbevist om at træffe det skelsættende valg. Det faldt efter DM-debuten i Esbjerg 2019, hvor hun satte personlig rekord med 55.00 meter og overraskende vandt bronze. 


Med landstræner Carsten Bomme i Halle 2022. (DECA Text&Bild)

”Ja, det var nok der omkring, at jeg skiftede helt til hammer og begyndte at træne med Carsten. Bronzemedaljen gav mig motivation til at fortsætte. Jeg er jo nok så meget konkurrencemenneske, at hvis det går godt, så vil jeg gerne fortsætte. Men det var et stort skridt at tage; jeg havde svært ved at skifte, men kunne samtidig godt se mulighederne. Carsten var dog god til at forklare mig, at der lå et stort potentiale og gemte sig.”

Den sæson sluttede hun på 55.34 efter at være begyndt med 44.96 meter. 

Sådanne forbedringer kommer nemt for en talentfuld begynder; siden plejer en naturlig stagnation at melde sig. Men ikke for Katrine Koch Jacobsen. 

Bare to år senere gennemgik hun samme eksplosive udvikling, da hun gik fra 60.97 til 71.09 meter på én sæson. Allerede i marts det år overtog hun Celina Julins danske rekord, blot for at forbedre den yderligere hele seks gange i løbet af sommeren – med i alt 6.49 meter. Uhørt. Næste års VM var pludselig inden for rækkevidde.

”2021 var et vildt år. Jeg havde håbet, det ville ske, men ikke troet, det ville komme så tidligt. Det var dejligt at blive bekræftet i, at der var en disciplin i atletikken, der bare passede så godt til mig.”


Fra DM-finalen på 100 meter hæk i Aarhus 2016. Katrine yderst til venstre med Mathilde U. Kramer og Mette Graversgaard til højre. (Lone Dybdal)

Skole OL
Katrine fandt altså sin disciplin, eller var det snarere disciplinen, som fandt hende? Atletikken synes hele tiden at have luret i det stille. 

Som helt lille gik hun en kort overgang til børneatletik i Ballerup AK, hvor hendes far var træner. Siden kom det dog til at handle om springgymnastik. Da hendes 4. klasse på skolen i Herlev i sin tid skulle til Skole OL, genopdagede hun barndommens atletik. 

”Der blev jeg lidt hooked, også fordi det gik bedre end forventet. Det dér med at løbe hurtigt og springe langt, det syntes jeg bare var fedt. Så man kan godt sige, at det var Skole OL, som fik mig fanget igen.”

I klassen over Katrine gik i øvrigt en pige ved navn Emma, som ved det fremtidige OL i 2021 skulle komme til at løbe tredjeturen for det danske 4x100 meter hold og hvis far – for tingene hænger tit forunderligt sammen – var Carsten Bomme.

Ved VM i Eugene 2022 fik Katrine en forsmag på, hvad der ventede hende i det nye skrappe selskab. En 20. plads i kvalifikationen blev det til.   

”Det var stort og nyt, og jeg skulle lige finde ud af at være med til et så stort mesterskab. Det var ikke fordi, der var mange tilskuere under kvalifikation, men faciliteterne og omgivelserne var meget overvældende. Det var en hård start på den internationale scene.”

Om ikke andet fik det danske hammerkasthåb fuld valuta for lærepengene. Ved de efterfølgende store mesterskaber – EM og VM – er hun for hver gang rykket støt opad, nærmere medaljerne: Nr. 10, 9 og senest 5’er i EM-finalen i Rom sidste måned.

Den erfaring håber hun at kunne tage med til Paris.

”Nu føler jeg mig tryg i de andres selskab, fordi vi har været til så mange konkurrencer sammen. Jeg ved, hvem de er. Men der er stadig nerver på, det er klart. Jeg har dog lettere ved at kontrollere dem nu. Ved OL vil der være langt større opmærksomhed. Hele det store set-up med åbningsceremonien og andet. Forhåbentlig kan jeg komme lidt væk fra det hele inden konkurrencen – og så tage det mere som et VM. Sportsligt er det jo det samme.”


Fra VM i Budapest 2023, hvor Katrine blev nr. 9. (DECA Text&Bild)

Den danske rekord
I skrivende stund har Katrine i år præsteret syv af karrierens ni bedste konkurrencer. Hendes danske rekord på 74.22 fra den 8. juni 2022 har dog endnu ikke fået nådestødet. 

”Jamen, jeg er meget bedre nu end for to år siden. Den dag i Slovakiet har der vel bare været nogle tekniske ting, som spillede. Og så har jeg haft hovedet med i konkurrencen, ikke overtænkt. Det er det paradoksale ved hammerkast: Du vil gerne give den gas, men samtidig skal du også være tålmodig og vente på hammeren. Timingen og de små detaljer skal være på plads, når du laver et langt kast. Det handler meget om, hvad der sker i hovedet. Du kan være i nok så god form, og så fyrer du hammeren i nettet tre gange.”

Det sidste blev i dén grad bekræftet ved de amerikanske trials for nylig. Her præsterede verdensranglistens nr. 1, Brooke Andersen, nemlig tre krydser i finalen, hvilket med al sandsynlighed betyder, at OL bliver uden verdensmesteren fra 2022.

En nyere disciplin
I ligestillingens navn er atletikkens disciplinprogram ved OL i dag stort set det samme hos begge køn. Trespring for kvinder kom til i 1996, mens stangspring og hammerkast debuterede ved legene i Sydney 2000. Dengang nåede Marie Bagger finalen i stangspring, mens Katrine Koch Jacobsen altså får æren af at blive den første danske kvinde i hammerkast. I Sydney blev guldet vundet på 71.16, mens polakken Anita Włodarzcyk i Rio 16 år senere satte en vild olympisk rekord med 82.29. Forventeligt vil guldkastet i Paris ligge nogenlunde mellem de to længder.

Med Katrines flotte placering ved EM er forventningerne uundgåeligt vokset. Føler hun et pres?    

”Havde du spurgt mig for to år siden, havde jeg panikket lidt. I år har jeg været god til at hvile i mig selv og lægge andres forventninger på hylden. Det skræmmer mig ikke længere, det er kun fedt,” siger Katrine, som har fået hjælp til at finde den indre ro hos en af Team Danmarks  sportspsykologiske konsulenter, Nina Stagis, som var en del af staben under EM i Rom. 

”Hun er super god. Jeg har fået rigtig meget ud af at gå hos hende. Hun var der under hele EM. Det var ikke 1-1 samtaler i et rum, i stedet gik vi måske en tur sammen og fik tankerne hen på noget andet. Jeg vendte nogle ting med hende, uden at det blev for formelt. Det hjalp.”

Indre ro bliver der brug for, når Katrine den 4. august træder ind i ringen på Stade de France i et forsøg på at nå OL-finalen. Med tusinder af tilskuere og endnu flere tv-seeres øjne hvilende på hende - akkurat som da hun selv engang så med.

”Mit første OL-minde er nok fra Beijing 2008, hvor jeg var ni. Når jeg kom hjem fra skole, og der var OL i tv, så fulgte jeg det. Lige meget hvilken sportsgren det var. Men tydeligst husker jeg Rio 2016, da Sara Slott vandt sølv, det var helt vanvittigt. Hun er en af de personer, som jeg ser meget op til. Det var stort at se det i fjernsynet.”

Mere i vente
Det skelsættende valg om at satse på hammerkast blev altså truffet, og det store potentiale blev på smukkeste vis forløst. Forhåbentlig er der stadig potentielt længere kast i Katrine, som med sine 25 år stadig er ung i gamet.

”Jeg er sikker på, at jeg stadig kan rykke mig styrkemæssigt og blive endnu bedre teknisk. Jeg ved, at jeg ikke har opnået det perfekte kast endnu. Der er stadig noget at stræbe efter.”

- Og Los Angeles 2028 & Brisbane 2032? 

”Jeg har helt klart en plan om at være med begge steder. Det handler dog også om, hvordan det kommer til at gå i Paris. Det vil være bestemmende for målsætningen fremover. Men lige at have tre OL på stribe, det lyder ikke helt dumt, vel?”

I samme serie:
- Usain Bolt satte noget i gang hos Simon
- Hurtigere som ét hold: Stafetpigerne som tog alle med storm
- Miraklet i Chorzow - eller hvordan en fælles satsning gjorde Danmark til en sprintnation




Seneste nyheder