EM Masters med succes
EM i Pescara er afsluttet og de danske atleter er kommet hjem med 24 medaljer, en masse gode resultater - og mange gode oplevelser fra et vel afviklet mesterskab.
Det blev til 24 medaljer i Italien med en dansk trup på 30 deltagere. Det er en forbedring i medaljetabellen på 2, sammenlignet med EM i Tampere sidste år, hvor truppen var på 38 danske deltagere.
Specielt er DAFs Masters Komité glade for, at der i Italien var hele 6 debutanter i international mesterskabssammenhæng - hvoraf to hentede medaljer hjem til Danmark.
Men nu handler det jo ikke kun om medaljer. På trods af praktiske udfordringer undervejs (som alle blev løst), blev EM en rigtig god oplevelse for deltagerne og der er stor ros til de italienske arrangører.
De danske deltagere var indkvarteret over et større område og konkurrencerne blev afviklet på tre stadions. Trods dette lykkedes det at samles undervejs, ikke mindst når der skulle heppes på de danskere, der var i ilden sent ud på aftenen. Her kan det som eksempel nævnes, at Lone Sørensen K70, som på grund af flytning af øvelsen til hovedstadion, skulle have startet sit vægtkast kl. 20:40, men konkurrencen kom først i gang kl. 0:30 og sluttede kl. 2:00.
Til medaljeoverrækkelserne var der altid dansk opbakning med flag og nationalsang i kor.
Jens Myrup Noe (M85), vandt tre guldmedaljer. Det i sig selv er jo helt fantastisk, men med til historien hører også, at det er under to år siden, at Jens kom alvorligt til skade i et cykeluheld.
Maria Sløk Hansen vinder to guldmedaljer og sætter ny europæisk, nordisk og dansk rekord!
Inge Faldager sikrede sig to gange guld i hammerkast og kastemangekamp.
Der var flot comeback efter 20 års fravær til Menja Stapelfeld (K80) med guld og dansk rekorde på 200m og sølv på 100m.
Bernie Bengtsson vandt sin første medalje ved et internationalt mesterskab og så oveni købet på hans favorit distance 400m.
Vi ønsker alle de danske deltagere tillykke med en super indsats. Næste internationale opgave er til EM Inde i Torun, den 17.-23. marts 2024.
De danske resultater i Italien:
9 guldmedaljer, 8 sølv og 7 bronze. 23 finalepladser og 7 semifinalepladser. 4 danske rekorder, 2 nordiske rekorder og en europæisk rekord.
Guld:
Jens Myrup Noe M85: 3 guld: 10.000m, 6 km cross, halvmaraton (DR)
Maria Sløk Hansen K40: 2 guld: kugle, kastemangekamp (DR, NR, ER, samt DR og NR i kugle)
Inge Faldager K75: 2 guld, hammerkast og kastemangekamp
Menja Stapelfeld K80: 1 guld 200m, DR
Bernie Bengtsson M60: 1 guld 400m
Sølv:
Maria Sløk Hansen K35: diskoskast
Menja Stapelfeld W80: 100m
Inge Faldager K70: vægtkast
Lone Sørensen K70: hammerkast
Bjørn Malskær M55: spydkast
Robin Rich M55: 400m
Finn Malchau M75: kastemangekamp
Bronze
Inge Faldager K70: diskoskast
Bernie Bengtsson M60: 100m
Maria Sløk Hansen K40: 2 hammerkast og vægtkast
Lone Sørensen K70: vægtkast (midt om natten)
Vagn Kildsig M80: 400m
Morten Kyndbøl M55: stangspring
Finalepladser:
4.plads:
Knud Høyer M75: kugle og kastemangekamp
Henrik Lau M50, 8 km cross Country
5. plads:
Knud Høyer M75: hammer,
Kim Ringsted-Gotfredsen M55: 10.000m
Finn Malchau M75: vægtkast
Henrik Lau M50: 10km RR
René Quist Agger M40: 10 km RR
7. plads: Knud E. Pedersen M60: 10. kamp
8. plads: Per Sabroe M60: hammer; Knud Høyer M75: vægtkast, Ole Holst Bjerregaard M50: stangspring,
1500m: finale
Trine B Andersen W55, nr. 11
Kim Ringsted-Godtfredsen M55, nr. 12
Johnny Møller M60, nr. 12
10 kamp M60:
Per Egge Rasmussen 19. plads
8 km cross country:
Trine B. Andersen K55: 12. plads
Stangspring:
Kaj Hammergren M55: 10. plads
Semifinaler:
Allan Stapelfeld M45 100m nr. 17 og 200m nr. 13
400m: alle videre til semi
Robin Rich M55: 57.93
Rene Pedersen M60: 1:00.89
Bernie Bengtsson M60: 1:01.72
Ole Middelhede M65: 1:07.32,
Steven Toy M65: 1:07.95,
2000m forhindring:
Mogens Skjøtt M60: nr. 10
800m semi- og finalepladser:
Rene Pedersen M60 til finalen i tiden 2:20.30
Ole Middelhede M65 nr. 16 i semifinalen
Steven Toy M65 nr. 18 i semifinalen
Michael Pilegaard Hansen M55 til finalen i tiden 2:17.26
I finalen:
Trine Andersen K55, nr. 11
Michael Pilegaard Hansen M55, nr. 10
Rene Pedersen M60 nr. 7
Vagn Kildsig M80 nr. 4
Seneste nyheder
-
Søg nu: År 2 af Performance Pathway programmerne
Efter et meget succesfuldt første år med programmerne Futures, Performance Potential og Team Denmark, opfordrer Dansk Atletik nu deltagerne i programmerne til at ansøge igen for 2026-2027 sammen med alle andre atleter, der er interesserede i at komme ind i programmerne og modtage støtte.
Læs mere -
CPH Half 2027: DAFs klubber springer lotteriet over
I samarbejde med Sparta Atletik & Løb er vi rigtig glade for igen at kunne tilbyde vores medlemsklubber adgang til startnumre uden om lotteriet.
Læs mere -
Stærke danske præstationer ved storslået masters VM
VM-masters bød på danske rekorder, masser af medaljer og store oplevelser for de 12 atleter, der havde taget den lange tur østover til Daegu, Sydkorea.
Læs mere -
Årsmøde og kåringer 2026
Dansk Atletik afholder ordinært årsmøde lørdag den 7. november kl. 10.00 i Odense. I den forbindelse minder vi om tidsfrister for forslag, kandidatur, tilmelding m.m. Vi indkalder samtidig kandidater til kåring som Årets Klub og Årets Ildsjæl 2026.
Læs mere